Ja, jeg ved godt de fleste andre havesider taler om de mange spændende akelejer der findes, men her er altså en helt almindelig akeleje - og den er ikke sådan at foragte. Med sin fine brændte farve (som dog kan changere), har man et dejligt skue. Det jeg godt kan lide ved akelejen er at selve basis er pænt med de fine blade, mens selve blomsten tårner sig op mod himlen og den komplekse konstruktion i blomsten får den til at ligne noget meget eksotisk.
Akeleje er ligesom vores andre klassikere lupiner, digitales og valmue nogle helt uundværlige blomster på vores breddegrader, fordi de rent ud sagt trives rigtig godt her. Mange andre blomster og vækster må kæmpe en brav kamp for at holde til ilden - men altså ikke disse - de er ligesom os, godt tilpasset den danske muld.
I år skal jeg da selvfølgelig have flere forskellige akelejer i vækst.
0 kommentarer:
Send en kommentar