Navnet Gladiolus kommer fra det latinske "gladius" som betyder lille sværd. Dette navn er logisk idet bladende jo er sværdformet - og her er et andet element man ikke skal undervurdere ved gladiolus - nemlig de flottes blade der står længe før de udvikler sig til blomster. Så hvis man godt kan lide de mange sværdformede vækster (herunder liljer, yucca mv.) er gladiolus også en valgmulighed.
Man kan eksperimentere lidt med at lægge løgene forskudt fra og med maj og vil på denne måde få en succesiv blomstring. Slutteligt kan det være en god idé at forberede noget støtte til de lange sværdformede vækster, når der er ansats til blomster - da det jo er ærgerligt hvis vinden skulle spolere det i sidste øjeblik.
- Familie: Iridaceae (irisfamilien)
- Slægt: Gladiolus
- Sort : "plum tart"
- Oprindelse: Sydafrika
- Plante: Sværdlignende blade 100-120 cm. h.
- Blomsterne sider på aks langs stænglen og er som oftest 5-10 cm. i diameter.
- Jordforhold: Som alle andre løgvækster er en nogenlunde veldrænet jord et must, for at løget ikke skal rådne. Ellers er der ikke nogen specielle forhold udover at lidt gødning hjælper på væksten.
- Typer: Løget skal op om vinteren ligesom ved f.eks. Dahlia. Dog er løget mere kulderesistent og lægger man det dybt som f.eks. 25 cm. istedet for de anbefalede 15 cm. kan man være heldig, hvis vinteren er mildt eller man har plantet tæt på et hus - at de kan overleve udenfor.
- Formering: Ved opgravning vil du opdage små sideløg. De plantes ud næste år og i løbet af op til 3 år vil der komme blomstring på disse løg. Det er naturligvis værd at gøre, men man bør supplere ved indkøb sideløbende for at få en tilfredsstillende mængde (uden at skulle vente alt for mange år).

0 kommentarer:
Send en kommentar