mandag den 3. januar 2011

Opbevaring af frø

Mere kompliceret er det ikke - en god papirspose evt. lidt silica
gel og så ellers i en tør og kold skuffe.
Her inden sæson 2011 bliver skudt igang (hvilket for os havefolk er det "rigtige" nytår) er tiden jo til at bringe lidt om alt det som måske ikke lige omhandler selve planten, men alligevel har relevans.

I dette indlæg er det noget så simpelt som frøopbevaring. Det er helt essentielt at opbevare frø korrekt, bare lidt fugt kan slå en hel pose møjsommeligt høstet frø ihjel, derfor dette indlæg.

Først er det værd at holde sig for øje at frøet er ligeså meget en levende organisme som en fuldvoksen plante, det fordrer bare ikke det samme for at overleve. Man kan sige at planten har forskanset sig bag frøets panser for at vente på bedre tider, hvor det er "trygt" at springe ud. I naturen sker det jo helt automatisk. Men når vi selv begynder at høste frø, tager vi dem med ind i vores varme hjem - og så er der nogle forholdsregler man skal tage - ellers går frøet enten igang med at spire for tidligt eller endnu værre så kan det rådne.

Frø skal derfor opbevares under betingelser der lige præcis holder dem levende, men omvendt er så golde at de ikke spirer. Det kan man gøre let ved at udelukke 2 faktorer - vand og lys! Frøet skal dog stadig have ilt (så jeg anbefaler ikke helt luftætte beholdere), ligesom de fleste frø heller ikke tåler frost og overdreven varme. Når jeg skriver vand - mener jeg fra den mindste fugt til decideret vandbad ;-) Enten rådner frøet eller også spirer det - og det dur ikke hvis man skriver januar i kalenderen.

Men ellers er det simpelt og på billedet kan du se 2 ting man kan bruge for at opbevare frø - nemlig en solid papirspose der kan lukkes og en lille pose silica gel. Papirsposen holder lys ude, men tillader luft - men silical gel'en opsuger evt. fugt. Selvfølgelig kan en lille pose "gel" ikke absorbere meget, så det er selvfølgelig et must at opbevare posen tørt og køligt. Mange havebøger opfordrer til at opbevare frøene i poser (som på billedet f.eks.) i køleskabe. Men jeg gør ikke - for hvis dit køleskab er som mit, kan det hænde at der går lidt frost i enkelte varer til tider, ligesom luftfugtigheden kan stige hvis man kommer til at putte en lidt for varm ret i køleskabet. Så medmindre man ligefrem har et køleskab dedikeret til plantefrø vil jeg ikke anbefale det. En kold og tør udestue i en skuffe el. lign. er jeg meget mere tryg ved. Selv har jeg dem i en skuffe i et uopvarmet rum - og mine kommer år efter år.

Slutteligt er der frø som kuldekimere, hvilket betyder de kun spirer efter de har været udsat for frost, f.eks. lavendfrø, men det vil jeg komme ind på i et senere indlæg. Ovenstående gælder for langt de fleste frø.

15 kommentarer:

Berit sagde ...

Hej Stig
Din oversigt over forhandlere - er den primært for firmaer der forhandler frø ?
...eller gælder den alle firmaer der forhandler planter til haven og/eller frø.
Hilsen Berit fra irishaven

Stig sagde ...

Hej Berit
Tanken var primært at samle frøforhandlere, men egentlig taget syntes jeg ikke sådan en forhandlerliste kan blive for lang. I Danmark kan der vel ikke være mere end et par hundrede planteskoler, frøbutikker mv. og det er der jo pænt plads til på et site.
Nå, langt svar kort - forhandlerlisten er for alle formere af forhandlere af planter og frø - og bliver den meget lang, deler jeg den bare op med et indeks, så man hurtigt finder hvad man leder efter ;-) (hurra for digitale verden). Havde du da nogen forslag ?
Mvh Stig

Rikke sagde ...

Fin blog du har!!
Jeg er ny i blogland, og har idag oprettet min første Give Away, interesseret, så kik forbi... måske det er noget for et havemenneske som dig!
Hej fra Rikke

Stig sagde ...

Hej Rikke
Velkommen til på bloggen - dejligt at høre du kan lide den. Som jeg tidl. skrev er det jo det der motiverer en. Også cool at du er ny i blogland, blogosfæren og hvad det ellers bliver kaldt. Jeg er helt sikker på du bliver vild med det - det er jeg ihvertfald ;-)
Har tjekket dit site ud - det er rigtig flot, tillykke med det!

Venligste hilsner
Stig

Madam Bæk sagde ...

Hej Stig.

Jeg har først fundet din blog for et par dage siden. Synes den er fin og inspirerende.
Du nævner papirsposer og silica gel, som begge er gode ting til opbevaring, men jeg har aldrig fundet ud af, hvor man kan købe poser og gel? Jeg har altid brugt kuverter, men de fylder en del mere, når der er mange.
Ha' nu en dejlig dag.

Berit sagde ...

Idé til frøposer
Vores lokale kiosk som sælger morgenbrød og slik har jo små papirposer til det - så jeg får lov at købe en lille stak poser for en 5´er.
Hilsen Berit fra Irishaven

Stig sagde ...

Hej Madam Bæk & Berit
Tak for de pæne ord "Bæk" ;-) Jeg læser allerede din blog - rigtig god syntes jeg. Silica Gel har jeg fået hos hhv. Matas (de har det kun sporadisk) og så har jeg fået lov at købe det hos... en skobutik (af alle steder). Ok lidt nørdet måske, men der findes andre lignende midler hos Matas, der suger fugt. Så er der jo også det gamle råd om at putte en kaffefilter ved - det suger også en del frø. Det har jeg brugt f.eks. ved græskarfrø, som godt kan have en del fugt, hvis man ikke passer på. Jeg har nu også oplevet at frø der er rigtig godt tørret og er små - godt kan holde uden videre. Det er jo lidt afhængig af frøtype, nogen er jo af natur små og hårde, mens f.eks. græskarfrø er ret vandholdige.

Og Berit - ja tak for ideen med papirsposer fra kiosk/bager, nu har du jo skrevet det her på væggen, så mon ikke der er nogen læsere derude der allerede har taget dit råd til sig ;-) (Det er jo ikke alle der lægger en kommentar, så bare det at du har skrevet det kan forhåbentlig inspirere). Et lidt dyrere og mere besværligt råd - er jo at købe papposer hos Bog & Ide. Det er dem jeg har på billedet. Tror at ca. 20 poster koster 49,95 - men det er jo lidt alt efter hvad man føler for at bruge.

Man kan jo dybest set sige - alt hvad der holder frø tørre og i mørke - og så er resten "lir" ;-)

Tak for de gode kommentarer - det "luner" ;-)

Mvh Stig

Claus Dalby sagde ...

Kære Stig - herligt at gå på opdagelse på din blog. Jeg har sat dig i min blogroll.

Godt nytår.

Bedste hilsner fra Claus

Annette sagde ...

Hej Stig
Og tak for din kommentar på min blog. Det er en rigtig fin blog du har, med rigtig megen information om planter.Glæder mig til at følge den i 2011. Jeg plejer at samle mine frø i et kaffefiltre hvor de tørre lidt og derefter opbevarer jeg dem i poser der er foldet af mellemlæg papir. Derefter lægger jeg dem i et køligt vktualerum i kælderen.

Fru Friis sagde ...

Ups! Jeg var så ikke lige klar over at det også var en kunst at opbevare frø.... burde måske ha' sagt sig selv! I sommer høstede jeg en del frø som nu ligger i teposer, men må vist hellere checke hvor jeg så lagde dem....! Jeg kigger forbi en anden gang, det ser fint ud herinde :o)
hej fra fru friis

Stig sagde ...

@Claus Dalby: Mange tak – det er bare dejligt at folk kan lide at læse den. Er blevet virkelig glad for at have en blog – og al feedback giver bare motivation! Jeg ligger også fluks et link til din ;-)
@Anette : Med dine billeder – ser det vist ud til at du har helt styr på frø ;-) Glad for at du kan lide min blog – og følger jo også med mht. Haven i Hune på din blog – spændende at se om den bliver fundet ;-) Men nu vi er ved frø – vil vi gerne snart have noget forår – så vi kan komme i gang med at bruge dem til noget ;-)
@Fru Friis: Kunst og kunst… jeg tror at de fleste garvede havemennesker bare ved sådan noget – det er ren comme il faut ;-) Men så var jeg rundt på andre havesider og spørgsmålet dukker op for tid til anden, ligesom jeg har haft enkelte der har skrevet til mig via mail og spurgt hvordan de skal opbevares – og så tænkte jeg – nu skriver jeg lige en blogpost om det ;-) Det er jo det gode ved at have en blog – der er meget kort fra ide til handling. Glad for at du kan lide min blog – og i øvrigt rigtig god blog du har med fine vinterbilleder og et næsten spritnyt drivhus ;-) Du må kigge under gratis frø her på sitet om der er noget der lokker ;-)
Rigtig god dag til alle fra Haver og Planter

anne - moseplassen sagde ...

Gode råd!
Mange glemmer jo av å tørke frøene godt nok før de legger i pose, noe som jo er usigelig trist når man har gledet seg til å så og de viser seg å være muggene.

Herlig blogg dette, veldig hyggelig at du vil være med på hageblogger-oversikten :)

Stig sagde ...

Hej Anne
Ja - det er helt rigtigt! Det kan man jo især opleve med frø som virker tørre, men indeholder en del fugt som f.eks. græskarfrø... (taler af erfaring ;_)).
Tak for de pæne ord om bloggen - og det er kun en ære at må være med på hageblogger-oversigten.
Mvh Stig

lindelyst sagde ...

Hej Stig
Har lige opdaget din blog.
Flot blog må jeg sige - den skal jeg nok komme til at besøge flittigt når dvalen er overstået ;)..
Jeg er ny herinde og må sige det er en verden for sig. Skønt at man kan få inspiration på denne måde.
Mange hilsener Karina/Lindelyst

Stig sagde ...

Hej Karina

Ja, det er bestemt en verden for sig selv - og med alle de bloggere der hele tiden dukker op, er det vel næsten snart et univers ;-)
Glad for at du kan lide min blog - og ser frem til at have dig med som læser når foråret kommer ;-)
Jeg håber det er ok at jeg putter din blog på min liste over have-blogs, var lige inde og læse - og den er jo mindst ligeså flot og så i Wordpress... ja ja der er nogen der kan!
Rigtig god weekend til dig - og endnu engang tak for kommentaren.
Mvh Stig