Pelargonia / Pelargonium

En vinter-ranglet duftpelargonia står
klar til kraftig beskæring med henblik
på formering v. stiklinger netop nu. 

Det varer jo lidt inden det rigtig går løs ude i have, så dagens indlæg handler om altankassens dronning - Pelargoniaen.

Netop nu, kan man med fordel rette sit fokus mod denne plante, der formodentlig står i de fleste vindueskarme i de danske hjem - og venter på at rykke ud på deres sommerresidens på terrassen eller altanen, når temperaturen er til det.

I løbet af vinteren skal man vande sine pelargonier meget sparsomt og de må godt tørre ud mellem vandingerne, derudover er det vigtigt at man ikke drejer planten for at sikre planten står opret. Lad den blot læne sig mod vinduet - også selvom de yderste blade kan blive svitses af kontakten med det kolde glas. Grunden hertil er at planten kører på et lavt blus henover vinteren - og vil bruge unødigt meget energi på at omjustere bladende efter solen, hvis man drejer potten.

Netop nu i marts kan man med fordel plante sine pelargonier om i lidt større potter og tilsætte frisk muldet jord - for nu er planten så småt begynde at vågne pga. det øgede antal timer med sol. Efter at den har været pottet om i ca. 2-3 uger, bør den have fundet sig så meget til rette at man kan indlede fase 2 - nemlig vegetativ formering. Her er man virkelig godt stillet, for pelargonia lader sig let formere ved stiklinger - og er man kvik, kan de mange let ranglede topskud man har fået i løbet af vinteren, omdannes til et utal af sunde planter til sommerens indretning af terrassen.

Man gør således:

Skær topskuddet af ved ca. 2-3 bladpar talt fra toppen - det svarer til en topstikling på ca 10-20 cm. På selve stammen er der nogle små flager placeret ved plantens ringe, disse benævnes nodier. Når du planter stiklingen er det vigtigt af ihvertfald 2 af disse nodier er placeret under jorden. Derudover, kan du med fordel fjerne en del blade, således at der er 3-4 bladpar tilbage i toppen af stillingen, nu har planten jo ikke hele sit rodnet at trække på - og derfor skal man begrænse det antal blade, som den nu afskårne stængel skal suge næring til.

Du kan herefter plante stiklingen om i noget let formeringsjord (priklejord) eller du kan evt. putte det i en vase med vand og vente på rødderne. Dog er det en god ide hvis glasset er mørkt i vasen, det hæmmer algevækst. Bedst er det altid at formere stiklinger i jord, idet man får en mere robust plante. Det skyldes at hvis man formerer i vand, bliver de første rødder (vandrødder) meget sprøde og sarte og kan risikere at finde jorden alt for hårdt et medium når du planter om.

Du kan vælge at pakke potten ind i plast, for at danne en høj luftfugtighed, men det er ikke et must ved en pelargonia.

Er du ikke til de tekniske metoder, kan man groft sagt også bare tage en saks, skære en god stængel af - putte den i en forhåndenværende vase og så bare lade det være ved det - men risikoen for succes er selvfølgelig lidt mindre, men pelargonia er nu ikke en besværglig plante.

Jeg holder meget af duftpelargonier, som har en mere ydmyg blomstring, men til gengæld en masse dejlige dufte - men uanset hvilken af de mere end 200 pelargonier man har, kan samme fremgangsmåde benyttes.

Et sjovt tip - som de færreste kender er at man let kan opstamme sine pelargonier. Det gør man ved at fjerne det nederste blade og lader toppen danne en krone - dette giver et specielt udseende, som ikke lige passer ind i folks traditionelle opfattelse af en pelargonia og dermed er ens have blevet lidt mere eksotisk.