![]() |
| Med moderplanten i baggrunden, er en ny lille plante nu godt på vej. |
Husk ligesom ved de store moderplanter, at vi her i det tidlige måneder ikke skal dreje vores krukker, for at skabe en ensartet vækst. Pelargonien har sparsom energi i disse måneder og der er ingen grund til at stresse den unødigt ved at bede den re-positionere sine blade efter solen. Her midt i april kan man begynde at dreje på krukken, da solen nu er så stærk og temperaturen steget tilstrækkeligt til at plantens energi både kan dække nyvækst, bladudvikling og samtidig "følge" med solen.
Der er fantastisk mange gode sider om pelargonier på nettet - idet denne plante, ligesom f.eks. dahlia og liljer har en "fast fanskare", som løbende beskriver nye sorter og den optimale pleje. En hurtig søgning på google, giver nemt en aftens læsestof om denne dejlige plante.

4 kommentarer:
Pelargonier er dejlige nemme planter at opformere. Jeg har lavet mange stiklinger gennem årene, og elsker bare den plante ;-)
Kære Stig
Tak for dine to pelargonia indlæg. Det var lige, hvad jeg havde brug for nu. Har en mængde pelargonia fra sidste år, som af en eller anden besynderlig grund er blevet ENORMT store. De stod ude til det blev for koldt, hvorefter jeg satte dem inden for i vindueskarmen. Jeg har ikke gødet dem i vinter. Ejheller vandet særligt meget. Og ja. Jeg har - åbenbart helt forkert - vendt og drejet dem. Jeg har også nogle, som har stået inde de sidste 3 år i samme potte, som da jeg købte dem. De ser lidt (meget) miserable ud men ..... de er begyndt at blomstre. De store sætter blot blade, som om de fik penge for det. Ja, jeg forstår ikke et muk, men vil benytte mig af din ekspertise :-)
@Madam Bæk; ja det er måske en af de mest taknemmelige planter at formere. En anden favorit til vegetativ formering er lavendel, som jo nærmest bare kan stikkes ned i dårlig jord - og alligevel udvikle rødder. Du må endelig sende nogle billeder af dine pelargonier, der er jo et utal af varianter (som jeg vel egentlig bør skrive lidt om i et indlæg). Tak for dine altid kyndige og venlige kommentarer.
@Nette
Ja, men det lyder da til at du har gjort det helt rigtige - du har vandet sparsomt i vinteren og ej heller gødet - det er helt efter bogen. Det med at vende at dreje dem - er jo mere end slags bonus-info. Planten dør jo ikke af den grund, men det er hvis man skal gøre det helt efter bogen ikke tilrådelig ;-) Men altså nu er det jo trods alt af lyst du har dem og ikke dit hovederhverv (sandsynligvis), så hvis det giver dig en glæde at få dem til at vende bladende ind mod stuen, så gør da det ;-)
Mht. sidstnævnte, hvor det jo er flot de overlever, ville jeg købe noget godt pottemuld og plante dem om til en lidt større krukke. Er rodnettet blevet for tykt (så der ikke er plads til jord), må du være hård og rive lidt af rodnettet af, så den kan begynde at bruge af den nye muld du tilsætter.
Nu da der er mere sollys og vi nærmer os april - kan du godt begynde at skrue op for vanding samt gøde lidt, evt. med nogle langtidsvirkende sticks (ca. 30 kroner for 30 stk.) eller alternativt bare traditionel gødning i vandet - det bliver de glade for.
Det lyder som om du har håndelag for det - og du er ligesom Madam Bæk - meget velkommen til at sende nogle billeder og beskrivelser - det er altid spændende at følge med.
Rigtig god weekend til jer begge og tak for den gode feedback ;-) (det er bare en dejlig overraskelse sådan her en lørdag formiddag).
Mvh Stig
Tusind tak for yderligere råd og vejledning :-)
Send en kommentar