Haver & Planter

Æble / Malus sylvestris var. domestica

noreply@blogger.com (Stig) — Sat, 19 May 2012 18:28:00 +0000

Elstar i blomst en dag maj er en skøn forening af pryd-
og nyttehave.

Et enkelt indlæg om æbler lader sig ikke gøre ifald det skal være fyldestgørende, dertil er emnet simpelthen for stort. I dette indlæg vil en mere generel beskrivelse af emner ”æbletræer” tilstræbes og senere kan vi så sætte spot på enkelte elementer, såsom bestøvning ml. sorter mv.

Vi forbinder æblets blomster med forårets komme og vi forbinder selve æblet med efteråret – på den måde er æbletræet både med til at åbne og lukke ”ballet” i vores haver. Derudover har æblet også indgået i utallige mytiske og religiøse historier, som måske mest af alt fortæller os at dette træ i årtusinder har været en del af vores kultur.

Et æbletræ består i princippet af 2 planter – grundstamme og selve sorten der er podet på grundstammen. Dette princip kender vi også fra roser. Dette er helt essentielt at vide, hvis man skal have æbler af den simple årsag at det er grundstammen der bestemmer højden og størrelsen på træet. Derfor skal man ved køb af æbletræ tage stilling til både størrelse og sort. Når man således besøger havecentret eller gartneriet, skal man derfor både orientere sig f.s.v.a. hvor stor grundstammen bliver og samtidigt hvilken sort man ønsker.

Det bringer os så naturligt videre til næste valg, nemlig sortsvalget. Her vil ældre mennesker der har kender deres æblesorter nok have en god erfaring med hvad de kan lide, mens nyere generationer måske ikke har helt det sammen forhold til æblesorter. For mit eget vedkommende har æbler altid blot været noget fra supermarkedet og hvilken sort har været underordnet, men skal man alligevel investere i et æbletræk, kan man jo ligeså godt sætte sig lidt i hvad man kan lide.

Gode og afprøvede sorter i Danmark er bl.a. Belle de Boskoop, Elstar, Idared, Discovery, Filippa, Ingrid Marie m. fl. Derudover deler man også sorterne op i om de er tidlige, middeltidlige eller sene – altså hvornår de modne. Skal man have flere æbletræer, kan det være en fordel at vælge træer indenfor alle katgorier, således at man får en lang høstsæson.

Et andet nok så vigtigt emne indenfor æbletræer er bestøvningen. Æbler skal bestøves af andre æbletræer, dette er ikke uvæsentligt hvis man har en have uden andre æbletræer i sin nærhed – hvorfor man må købe to træer, således at der kan krydsbestøves. For at finde ud af hvilke sorter der kan bestøve hinanden, skal man slå op i en befrugtningsoversigt (flere tilgængelige på nettet el. havebøger), alternativt står det også på mærkaten på gartnerierne/havecentrene. Har man have i en kolonihave eller et andet sted hvor der er masser af frugttræer bør man nok kunne håbe på at det er nok til at der bestøves.

Sidste men ikke mindst vigtige udfordring med æbler er at få det til at bære hvert år – og ikke som nogle æbler tenderer til vekselbæring (dvs. hver andet år). Dette sker helt simpelt fordi træet sætter en masser blomster og æbler et år, som er så kraftig en bæring at der ikke er kræfter til næste års ombæring. Derfor skal man i disse tilfælde, hvor træet ser ud til at bære ovenud mange æbler, tynder ud i æblerne. Dette gøres så tidligt som muligt, så træet ikke bruger unødigt energi på modne æbler der alligevel skal væk, for at sikre næste års frugtsætning. Er træet stort og gammelt og kan man ikke komme rund og tynde ud, er et gammelt råd at det trods alt er bedre at tynder lidt ud end slet ikke.

Plantning foregår bedst om efteråret og skal vandet godt igennem inden plantning, men det kan dog også ske i foråret – her skal man dog blot være opmærksom på at der vandet jævnligt idet en tør start på sommeren kan gøre skade på træet.

Familie: Rosaceae
Slægt: Malus sylvestris var. domestica
Populære sorter: Discovery, Ingrid Marie, Elstar m.fl.
Oprindelse: vestlige asien
Plante: Et træ der kan være alt imellem 3-12 m. (grundstammer opdeles størrelsesmæssigt i kategorier)
Blomst: Hvide/lyserøde blomster med 5 kronblade. (se billede)
Jordforhold: Veldrænet og gødes 1 gang om året.
Type: Hårdfør træ
Formering: Ved okulation.

Det kan slutteligt nævnes at logikken i det latinske navn er "var. domestica" - som på dansk kan oversættes til "kultiverede varieteter" - altså at man oprindeligt har haft vildæbler, som så er dyrket og podet indtil man ligesom vi kender fra rosen og har fået de sorter vi som mennesker har kunne bruge til husholdningen.

Kartofler / Solanum tuberosum

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 25 Apr 2012 21:01:00 +0000

Denne artikel blev skrevet i april, så indtil videre må
vi nøjes med at se de første kartofler der spirer.
Her kartofler dyrket under glas i spand - for tidlig
udbytte. Sorten er "Folva

Man siger at intet smager bedre end nyopgravede kartofler og det kan alle køkkenhaveejere vel nikke genkendende til. Men hvorfor egentlig ? Og hvordan ville man forklare det til en der aldrig havde prøvet at spise nyopgravede kartofler. Forskellen i mine øjne, eller rettere smagsløg, er at helt nye kartofler har en nærmest smør-agtig konsistens, hvor de næsten smelter på tungen, ligesom en mild og god kartoffelsmag også er tilstede. Man kan lige pludselig fornemme hvor gamle mange af de kartofler vi ellers spiser er - og hvor meget ravage stivelsen har lavet, mens de har ventet på at blive spist. Det skal med andre ord opleves !

Kartofler er en intet mindre af en kunst - eller ihvertfald ophøjet til det af ivrige havetyper. Hvor folk har et afslappet forhold til at plante ærter, rødbeder, gulerødder mv. er der en ofte en hel "kult" stemning omkring kartofler - dette indlæg er alt alt for overfladisk til kartoffel-entusiasten, men for den almindelige haveejer, håber jeg at give en god introduktion.

Indledningvist, lad være med at købe kartofler fra supermarkedet og lægge dem i haven (man lægger kartofler). De kan indeholde sygdom (som kan være ret så ødelæggende for kartofler), ligesom de måske slet ikke er tilpasset lokale forhold - og resultatet kan blive rigtig kedeligt og måske ligefrem sætte en masse sygdom i jorden. Derfor - vejen går omkring havecentret, men fortvivl ikke for læggekartofler er slet ikke dyre - og udbyttet er stort. En alm. pose "Folva" læggekartofler - med et par kilo læggekartofler, koster ikke gerne mere en max 40-50 kroner - og der er nok til at anlægge et endog meget stort kartoffelbed.

Nu har du læggekartoflerne og har måske lyst til straks at lægge dem i jorden, men endnu engang skal vi have en lille omvej. Sæt væksten igang i kartoflerne ved at lade dem forspire. Det gør man ved at lægge dem et køligt og lyst sted - her vil de spire fra deres "øjer". Øjerne er de små sorte pletter der gerne er i den ene ende af kartoflen. Der kan godt være flere øjer på en kartoffel og den vil spire fra alle. Du kan vælge at fjerne spirerne fra alle øjer på nær et. Spirerne fortsætter, som enhver der har glemt en pose kartofler i køleskabet ved, og når de er ca 10 cm. lange er de i princippet klart, men det kommer sig nu ikke så nøje.
Husk på at selv læggekartoflerne er levende planter, så sprøjt dem gerne engang imellem med en forstøver så de ikke tørrer helt ud.

Nu har du de rigtige kartofler og du er godt igang med at forspire dem - men hvornår må de så komme i jorden. Kartofler er som alle nok ved fra Sydamerika - og ligesom andre fra den egn (tagetes, dahlia mv.) tåler de så absolut ingen frost. Derfor - læg kartoflerne når faren for frost er ovre (eller lige ved at være ovre, for der gå jo trods alt lidt tid før de når over jorden). Skulle der komme en frostnat, visner alt overjordisk løv ned, men kartoflen skyder dog igen - så det går nok også.

Udplantningen sker i en jord, hvor der ikke var kartofler året før (som minimum) og sker i en dybde på ml. 5-5 cm. med ca. 40 cm. mellemrum. Herefter dækkes der til og vandes og nu venter man blot til kartoflerne spirer.

Nu har du så en have fuld af flotte grønne kartoffelplanter og er sikkert spændt på hvor mange kilo kartofler du reelt er blevet indhaver af siden den dag du lagde de små læggekartofler. Du kan naturligvis altid linde lidt forsigtigt på jorden, for at følge med - men ellers er reglen at man venter til blomsterne springer ud. Så er det forsigt med en greb - for en spade risikerer at hakke kartoflerne over. Hvis det er første gang du dyrker kartofler, kan du glæde dig over at man ikke behøves at skrælle dem, men blot kan skrubbe dem kraftigt.
Og du bør unde dig selv at koge kartofler der netop er gravet op - og servere med en klat persillesmør - det er en oplevelse!

Kartoffelskimmel. Der er en lang række sygdomme kartofler kan få - men den som alle taler om og som virkelig kan gøre skade er kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel risikerer at komme midt på sommeren (juI) og viser sig først ved pletter på bladende, som efterhånden dækkes af hvid skimmel. Problemet er at at det er rasende smitsomt og ødelægger hele høsten, ligesom det let kan sprede sig til naboens have.
Man kan få en række midler til at sprøjte med, der gør planterne immune overfor kartoffelskimmel - men ellers er løsningen den at man med det samme fjerner en inficeret plante (hele plante inkl. kartofler - og sørg for at få ALLE kartofler med op, så det ikke ligger i jorden). Du må ikke kompostere planten, så den skal helt ud. Hvis dine andre planter ikke viser tegn på skimmel, kan du tage den med ro - men er der tegn på andre, skal de også væk - og du skal vitterligt sørge for at jorden renses helt for inficerede kartofler, for det er på dem skimlen overvintrer.

Et andet problem er råd. Hvis regnen siler mange dage i træk, kan det være værd at afbryde høsten og simpelthen høste lidt tidligere for simpelthen at få noget ud af høsten inden det hele rådner. Det er let at mærke om en kartoffel er rådnet - så er den glat og blød og en tommelfinger kan uden problemer bore sig dybt ind.

Men kartofler er nemme - og flotte grønne livlige planter, som alle bør have. Det lykkedes i reglen altid - og i modsætningen til mange urter, vi med hånden på hjertet aldrig får høstet, får vi rent faktisk spist kartoflerne.

Slutteligt, har du pladsmangel - eller et stort drivhus eller måske bare en altan ? Kartofler kan gro fra en spand - og er blevet dyrket som sådan mange år. Det har et væld af fordele, de spirer hurtigere - da jorden som oftest er bedre, varmere og står lyst (det bestemmer du jo). Derudover er chancen for skimmel også meget mindre - og råd bør i princippet slet ikke kunne forekomme, da du jo kan stille dem lidt i læ, hvis det regne ubønhørligt. Så har man en lille balkon i en storby, kan man med en eller flere spande - overraske venner og familie med kartofler af egen avl. Husk nu at lave et hul i bunden af spanden, så vandet kan løbe fra.

Som du nok kan fornemme på indlæggets længde, er kartofler en hel videnskab - men ovenstående dækker grundreglerne og du kan sagtens blive en god kartoffelavler til fritidsbrug ud fra det! Er du blevet bidt af at dyrke kartofler, findes der masser af litteratur der går i dybden.

Familie: Solanaceae
Slægt: Solanum
Populære sorter: "Folva", "Save", "Jutlandia" m.fl.
Oprindelse: Sydamerika (Andes)
Plante: En op til 60 cm. høj plante
Blomst: Små hvide røde/hvide/blå uanselige blomster.
Jordforhold: Veldrænet muld
Type: Flerårig
Formering: P.g.a. sygdom og kvalitet anbefales det at købe nye læggekartofler hvert år, som er kontrolleret og godkendt af plantedirektoratet.

Rigtig god fornøjelse !

Arkitektens trøst / Fallopia baldschuanica

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 04 Apr 2012 19:25:00 +0000

Arkitektens trøst kan som her gro op
af udspændt stål-wire uden problemer.
Og danner en transparence i haven.

Arkitektens trøst er intet mindre end genial for den nye havejer og er så absolut en af mine favorit slyng(el)planter.
For dem som ikke kender planten - kan en kort præsentation lyde således :

Den er en af de hurtigstvoksende slyngplanter vi har i Danmark
Den kan gro i næsten al slags jord
Den er nem at dirigere - så lidt hurtig espaliering og så gør den sit job.

Som nybagt hus- og haveejer hører man ofte erfarne havemennesker, komme med de lidt for gode råd, såsom at man da kan plante en masse klematis, kaprifolier eller tobakspibeplanter - men har man en virkelig grim gavl el. andet der gerne skal dækkes i ens levetid, er disse planter simpelthen for langsomme - uanset hvor vidunderligt flotte de er.

Arkitektens trøst kan på kun en sommer komme godt fra sted - og en lille plante fra haveskolen på knap 20 cm. sender let sine grene ud i 4 meters længde allerede første sommer - det er med andre ord noget der batter. Hvad får man så at se på ? Ja, man får et pænt grønt løv, en plante der dækker noget uønsket og om efteråret får man nogle flotte løvfarver inden den taber bladende. Den sætter også nogle små hvide blomster i højsommeren (juni-august), men jeg mener at de er så uanselige at man ikke skal sætte næsen op for nogen pryd-faktor der (der er vi altså stadig ude i klematis, blåregn mv. ).

En god taktik for den nybagte haveejer, er både-og-metoden, dvs bruge arkitektens trøst til at starte arbejdet, men samtidigt plante de andre klatre- og slyngplanter. Når de får noget volumen kan man så klippe arkitektens trøst tilbage så de andre lidt mere spændende klatre- og slyngplanter langsomt får pladsen.

Arkitektens trøst - ja navnet siger det hele - er en af de allerbedste slyngplanter vi har til at dække gavle, pergolaer, facader mv. der ikke er underskønne og jeg er sikker på at dem som står i den situation altid vil føle at denne plante er en god ven der hurtig giver resultater. Ligesom solsikkerne der også imponerer via deres grokraft, kan man ikke andet end at elske disse planter der så ivrigt vokser til.

Familie: Polygonaceae
Slægt: Fallopia
Oprindelse: Asien
Plante: Kan bliver over 10 meter, slyngplante og løvfældende. Ødelægger ikke murværk, men skal holdes fri fra nedløbsrør mv. som den kan rive løs.
Blomst: Små hvide blomster, der tiltrækker insekter.
Jordforhold: Veldrænet havejord jf. havelitteraturen, men er meget nem og taknemmelig.
Type: Hårdfør lian
Formering: Ved nedkrogning af grene el. ved frø. Føres endvidere i stort set alle havecentre.

Og slår man efter på nettet, er der altså havemennesker der til sidst må indse at planten har overtaget haven og begyndt at kvæle alt andet. Beslutter man sig for endeligt drab på denne kæmpe - skal man kappe jordforbindelsen og evt. hælde masser af kogende vand på stubben - det skulle efter sigende være effektivt.

Held og lykke med denne slyng(el)plante...

Vintergæk / Galanthus nivalis

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 25 Mar 2012 18:33:00 +0000

Smuk og sart og er for de fleste danskere en rigtig forårs-
bebuder. (Foto: AKA / Commons Act )

Det deler jo nok vandende at tale om vintergækker i marts, men i min have er de altså først kommet nu - efter dorothealiljerne og erantisene og det skyldes nok at de står i skygge hos mig. Under alle omstændigheder er det en skøn løgvækst vi naturligvis skal have med her i forårets beskrivelser.

Galanthus betyder og kan bedst oversættes til "mælkeblomst" og Nivalis betyder sne - og på engelske hedder denne løgvækst da også "snow drop", hvilket blomsten naturligvis afslører - omend det i Danmark jo også godt kunne forveksles med det faktum at den til tider når at stifte bekendtskab med sneen, hvilket den ikke lider synderligt under - ligesom erathis.

Galanthus Nivalis egner sig fortrindeligt til drivning - og har man således nogle stående der endnu ikke er i blomst, kan man nænsomt potte dem om og tage dem med indenfor i vindueskarmen - og så sætte dem tilbage bagefter. Det mest fantastiske ved alle de dejlige løgvækster det danske forår byder på - er at de gladeligt finder sig tilrette i snart sagt hvilken som helst jord og at de breder sig gladeligt via sideløg (gælder vintergæk). Dette betyder at man efter et par år, kan være så heldig at blive mødt med et helt hvidt tæppe af vintergækker i sin have, hvis man ellers ikke har været for flittig med kultivatoren.

Selvom jeg vil gå så langt som at sige at man dybest set kan plante vintergækker overalt, er der naturligvis også optimale forhold for denne plante - og det er i en let porøs jord og f.s.v. gerne i skygger. Grunden til det altid understreges at løgvækster foretrækker en let porøs el. veldrænet jord, skyldes naturligvis at løgene altid er i fare for at rådne, hvis de ligefrem står i vand, med det in mente kan man nok selv bedst vurdere hvor i ens have der er risiko for stående vand. Der hvor vandet hersker, har man jo så mange andre muligheder - ikke mindst pil (salix).

Man kan med fordel bruge vintergækker i alpine bede eller stenhaver, hvor den fint passer ind med sit minimalistiske og rene udtryk.

Slutteligt, er det værd at understrege at vi måske nok kender den alm. vintergæk - Galanthus nivalis, men at der findes et utal af vintergækker, med forskellige aftegninger, højder mv. Så ønsker man et bed lidt ud over det sædvanlige, kan man med fordel lede efter en god handel, hvor de fører nogle af de lidt mere specielle. Og er man fan af vintergækker - kan man da slet ikke leve uden dorothealiljer!

Familie: Amaryllidaceae
Slægt : Galanthus
Oprindelse: Europa
Plante: 15 cm. høj løgvækst med lanseformede blade
Blomst: Hvid klokke med 6 kronblade (3 store & 3 små)
Jordforhold: Veldrænet og gerne i skygge
Type: Forårsblomstrende løgvækst (hårdfør) - egnet til drivning.
Formering: Via sideløg dvs. man skille løgene forsigtigt ad og sætte de små sidelæg for sig selv. Dette kan gøres når de er i blomst el. efter afblomstring (når planten visner). Kan også frøsås. I Danmark er vintergækker dog så almindelige at de snart sagt er i enhver have - og undergår man at kultivere sine løgområder for meget, burde løgene sprede sig naturligt.

Årets sidste opdatering - 2011

noreply@blogger.com (Stig) — Fri, 30 Dec 2011 14:36:00 +0000

Et gammelt mundheld siger at havemennesker bliver
gamle - for de skal altid lige have en sommer mere med.

En gang om året bryder jeg de lidt faste former her på bloggen, hvor der ellers kun opdateres efter botaniske navne, for at give en tak for året der gik. Det er nok årets bedste opdatering at skrive, fordi man får lov at sige tak for al den gode hjælp og inspiration samt filosofere lidt over året der gik, samt det der kommer.

Lad os starte med det bedste - alle dem der har bidraget til bloggen. Stor tak til Line Fauerholm, som altid er aktiv både på bloggen og facebook. Den bedste måde at sige tak er måske at henlede opmærksomheden på hendes fine website med frøbutik - Fauerflora. Også stor tak til Conny Sørensen for hendes bidrag med billeder af de eksotiske brugmansia og de altid dejlige dahliaer, tak til Tine fra Albinusfrø for et spændende januarindlæg om opbevaring af frø - også stor tak til Berit Scholkman, som har sendt frø til mig og iøvrigt en ivrig havesjæl. Slutteligt bare et stort og generelt tak til alle de mange kommentarer, mails, facebook-opdateringer mv. som alle har givet i løbet af året. Det har virkelig gjort det omend endnu mere spændende at være havemenneske!

Årets mest læste indlæg blev; pelargonium, hortensia, palmelilje, vibeæg og mamelukærme. Det bekræfter mig i at vi for tiden oplever en interesse for de "gamle" planter samt de mere eksotiske. Helt fraværende er 70'ernes "dovne have" med gran, bambus & stedsegrønne planter. Folk vil i haven og de vælger arbejdskrævende planter - som til gengæld også har en prydværdi. Det suppleres nu op med den store trend for gamle danske urter - en trend igangsat af Meyer & NOMA - og hurtig til at spotte denne trend er Albinus Frø, som i år har netop disse på hylderne. Med hensyn til pelargonier - må jeg indse at vi skal have meget mere af dette i 2012 og så kan man jo altid besøge Paradehuset på Gisselfeld, hvis man vil have fingrene i de spændende duftpelargonier.

2012 - hvad mon det byder på ? Og hvad skal vi bestille hjem fra alle de store frøbutikker ? Fra danske frøbutikker, kan vi især få frø til det nye nordiske køkken - kørvel, havtorn & vejbred. Man kan med fordel også følge med på DR2, hvor River Cottage netop beskæftiger sig med dette.
For så vidt angår prydhaven og væksthusene, vil der nok fortsat være stor fokus på hhv. de gamle stauder, men i takt med at Claus Dalby-trenden med drivhuse har vundet indpas, vil vi nok se en afledet effekt med stor interesse for eksotiske farvede tomater, dyrkning af vin, kiwi, chili og melon.

Mit eget nytårsønske for 2012 er håbet om en stor artsdiversitet i de danske haver - vi må ikke lade os lokke af planteskolernes ensformige udbud af hortensia, roser og lavendler - men supplere op med spændende planter - det kunne være sort bambus, eucalyptus, bornholmer-figen og meget mere. Der er så mange muligheder og idag med nettet er vi kun et klik fra at have frøene i vores postkasse.

Jeg glæder mig til et spændende 2012 og ønsker alle der har hjulpet, læst og skrevet et glædeligt og virksomt nytår!

Stig

Georginer / Dahlia

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 09 Oct 2011 22:16:00 +0000

Her en Ball Dahlia - af navnet "Wittem"

I de 2 tidligere artikler, handlede det om hhv. de grundlæggende informationer om dahlia og dernæst om den valgfrie forkultivering, som nok kan dele vandene havefolk imellem.

"Nenekazi" - (foto Conny)

Denne gang skal det handle lidt mere om sorter - og med egne billeder samt bidrag, vil der være gode eksempler på hvor forskelligartet dahlia kan se ud. Helt overordnet deler man dog dahlia op efter blomstens form - og det betyder at man opererer med følgende former:

Pompon
Kaktus
Anemone
Halskrave
Semikaktu
Enkeltblomstret
Åkandeblomstret
Ball-georginer
Og mange mange flere

Størrelsen går fra de helt små dværgdahliaer på ca. 20 cm. til de store dahliaer på 1½ meter i højden og busket i væksten.

(Foto : Conny)

Når man ser disse mange smukke sorter - bliver man nok tændt ved tanken om at komme igang - og som nævnt tidligere er det slet ikke så svært. Dahlia kan dyrkes fra frø, som kan bestilles hjem via nettet. Frøene er lette at spire og du kan begynde indendørs i det tidlige forår, hvor de plantes i ½ cm. dybde i god såmuld, gerne dækket med vermiculite - og ikke mindst med folie eller anden fugtbevarende overdækning. Frøet spirer efter 5-6 dage og folien fjernes og planten gror til, indtil den plantes ud i haven.

Alternativt kan man dele en større rodklump og dermed få 2 helt ens eksemplarer (da det er vegetativ formering). Husk ligesom ved kartofler at hver af de 2 knolde har et "øje" og dermed er spiredygtige. Det er naturligvis en fordel at bruge en ren kniv til at skære, for dermed at undgå sygdomme og svamp.

(Foto: Conny)

Og så skal man jo selvfølgelig ALTID huske at tage knoldene ind efter den allerførste frost - knoldene bevares tørt indendørs hele vinteren - og plantes ud når der ikke er risiko for frost.

Engletrompet / Brugmansia - opbevaring & udvalg

noreply@blogger.com (Stig) — Mon, 03 Oct 2011 20:16:00 +0000

Tidligere har der været et indlæg om en af mine storfavoritter - nemlig engletrompet og netop nu her i starten af oktober er det sidste udkald for at bringe den i sikker forvaring for vinteren, hvis det da ikke allerede er gjort. Engletrompet kan opbevares på flere måder, med forskelligt held. Ideelt er at få kontakt til en af de gartnere der stiller et opvarmet drivhus til rådighed - her kan man opbevare tropiske planter vinteren over, forvisset om at de her har det godt. Det er naturligvis også den dyreste mulighed.

Hvad der starter som en lille potteplante, bliver hurtigt til et
lille træ. (Brugmansia arborea - foto: Conny)

Næstebedst er det hvis man har en opvarmet udestue el. lign. - da temperaturen nok alt andet lige er mindre tropisk (fugtig) end et drivhus - skal man undlade at vande for meget og idet hele taget tilstræbe at planten går i en lettere form for dvale, som vi kender det fra andre tropiske planter, vi bruger som stueplanter. Sidst, men ikke mindst den lidt mere risikable mulighed - nemlig at opbevare planten frostfrit i et aflukke og vande sparsomt. Planten vil nok se afpillet ud sidst på vinteren, men forhåbentlig vender livskraften tilbage når sommeren kommer.

Planten har ingen knolde som vi kender hos dahlia - og man skal derfor ikke gå efter komplet dvale, men nok snarere efterligne den behandling man udsætter pelargonier for om vinteren.

Her en helt fantastisk gul engletrompet, der virkelig giver
haven et frodigt og eksotisk udtryk (Foto : Conny)

Engletrompeter er bestemt ikke kedelige! Det er helt fantastisk at hvad der starter som en 20-30 cm. høj potteplante i april-maj ude i havecentret, bliver med tiden et helt lille træ - fuld af uovertrufne blomster, med en efter sigende narkotisk duft, der kan kurere hovedpiner og meget mere! I samarbejde med en venlig læse af bloggen - nemlig Conny og et mindre bidrag fra undertegnede, bringes hermed en hel lille kavalkade af engletrompet. I den forbindelse stor tak til Conny!

Der er også lagt billeder ind på www.facebook.com/haverogplanter

Lyserød brugmansia arborea er ligeså smuk - og kan vel
næppe give haven mere romantik. (Foto : Conny)

I Botanisk Have København - er engletrompeten plejet
optimalt hele året - og så bliver den stor og kan således
kun fotograferes...nedefra ! (Foto : Stig )

Porcelænsblomst / Saxfriga umbrosa

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 02 Oct 2011 21:45:00 +0000

Fine aftegninger på de små blade give saxifrage umbrosa
en fast og trofast fanskare.

Porcelænsblomst er en plante man som oftest først får efter et par års havebrug. Det er nu ikke fordi den er svær at få fat på eller svær at holde, men nok mere fordi den er relativt uanselig og man som ny havejer har en del planter man syntes kommer i først. Der skal jo prøves valmuer, solsikker, tagetes, dahliaer og meget mere spændende - og endelig når man til den tid hvor man også gerne vil prøve kræfter med det mere subtile.

Porcelænsblomst er en fin plante, der egner sig til stenbedet og med sine nærmest sukkulente blade, til tider kan antages at tilhøre en helt anden klimazone, dette skal man dog lidt tættere på for at se. Alternativt kan man også bruge porcelænsblomst som kantplante eller som bunddække. Planten kendetegnes ved en roset af blade tæt på jorden, med nærmest sukkulentagtige blade (som vi f.eks. også kender det fra Skt. Hansurt / Sedum telephium) og i det sene forår - skyder tynde stængler op med fine små blomster i hvid/rød).

Familie : Saxifragaceae
Slægt: Saxifraga
Oprindelse: Pyrenæerne
Plante: Lav sukkulent bladroset med hvidlige/gullige aftegninger på bladene.
Blomst: Ca. 30 cm. høje tynde stilke skyder fra roset med blomster i enten hvid el. lyserød.
Type: Hårdfør staude
Jordforhold: Veldrænet, men ellers fordringsløs.
Formering: Ved stikling, deling - frøformering kan ikke anbefales.

Jeg har selv tidligere haft porcelænsblomst i haven, men har ofte følt at de forsvandt lidt i vrimlen - og ja det er en bunddækkeplante, men den er absolut ikke en kvælende bunddække plante - og således skal man være lidt på stikkerne, for at den ikke forsvinder.
Jeg har derfor på det seneste forsøgt mig med plantning i krukker - og må indrømme at porcelænsblomstens fine blade, med dets aftegninger kommer til sin ret her - så det er absolut noget jeg kan anbefale for dem, som også har lidt svært ved at se i mylderet.

Porcelænsblomster hører jo hjemme i stenbedet - og ligesom krukker, vil man her opnå den "enkelthed" i sine omgivelser som planten gør sig bedst ved. Derfor opfordrer jeg alle der har lyst til at dele deres billeder af porcelænsblomst, til at sende dem ind på stig@haverogplanter.com så vi kan vise de mange måder denne blomst kan anvendes på.

Løvemund / Antirrhinum majus

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 28 Sep 2011 21:27:00 +0000

Antirrhinum majus "Royal Bride", dyrket fra frø i det
tidlige forår.

Løvemund er en sommerblomst, omend man kan være heldig den overvintrer i lune vintre - men hvilken sommerblomst den er! Fra den første blomst springer ud - er man underholdt lige indtil vejret bliver alt for slemt (Oktober-November) - så det kan næsten kun anbefales at forkultivere så tidligt som overhovedet muligt, så man virkelig kan plante ud når vejret er frostfrit i det sene forår.

Løvemund er ikke en sommerblomst som solsikke, dahlia el. andre lidt "bombastiske" sommerblomster, men mere en elegant sommerblomst der i min optik har samme florlette udtryk som f.eks. Cosmos (Stolt Kavalér), Lathyrus (Ærteblomst) osv. Det ses i det spæde løv, de fine blomster - der med lidt god vilje kan lægge navn til ordet løvemund (omend det krævet noget fantasi) - og det idet hele taget fine udtryk.

Det er som med ærteblomster ikke et must at man lader sig spise af med plantelandets/blomsterbutikkens højtråbende farver, når det gælder løvemund og andre sommerblomster. Det er så udemærket muligt at finde løvemund i fine ensartede farver eller bedre endnu bestille frø hjem fra de udenlandske frøforhandlere, hvor man kan få skønne farver - f.eks. hvid, creme, blå mv.

Selve forkultiveringen volder ikke større problemer - og givet at det går lidt langsomt i starten, går det dog noget hurtigere når planten får fat. Desværre er frøene usandsynligt små, hvorfor man kan følge det gode gamle så-trick med at blande frøene med lidt sand, så man kan følge såningen, eller også kan man være meget "neutrotisk" og tage en pincet og placere frøene med. Jeg må indrømme at jeg syntes sand er lidt for usikker en metode at fordele de dyrt-indkøbte frø med, så jeg sætter en god times tid af med en kop kaffe og en pincet - det er jo ikke meget for en hel sommers blomsterflor - og i det tidlige forår, vil man gerne have lidt at lave, når man nu ikke kan være udenfor endnu.

Familie: Plantaginaveae
Slægt: Antirrhinum
Oprindelse: Sydeuropa
Plante: 25-30 cm.
Blomst: Blomster i endestilket aks. Farven er mest almindeligt i det lyserøde, men kan købes i alle farver. Blomsterne er 2 store kronblade, der lukker i en bælg.
Type: Sommerblomst (men kan ved milde vintre overleve)
Jordforhold: Trives i de fleste jordforhold, men sætter pris på en muldet/drænet jord.
Formering: Frøene er stort set umulige selv at samle og fra hybriderne giver det ingen mening, da farven ikke vil være den samme. Det anbefales derfor at købe udplantningsplanter om foråret, når risikoen fra frost er ovre. Andet godt alternativ er at bestille de mange spændende sorter hjem som frø, fra udlandet.

Vedbend / Hedera Helix / Efeu

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 25 Sep 2011 20:46:00 +0000

Mange kalder den kedelig, men på en historisk bygning
er der intet der kunne passe bedre. Her Hedera Helix på
Det Kongelige Bibliotek i København.

Når man skriver en haveblog, kan alting i sagens natur ikke være engletrompet, tobak & duftpelargonier - selvom dette er specielt og spændende. Der skal også være plads til "hverdagens helte" i haven, planterne som lægge en tone, skaber et baggrundstapet og ikke mindst er der hele året.
En sådan plante er vedbend - denne stedsegrønne lian, som vi kender fra vores egne haver, men også fra alt hvad der er af statslige og kommunale haver - hvor den flittigt bruges.

Vedbend har nogle egenskaber, der gør den helt uundværlig. Indledningsvist er den stedsegrøn og i og med den er dækkende plante - og hurtigt dækker mure, bund, tage, pergolaer mv. har man dette stedsegrønne rolige tapet året rundt. Dernæst kan det nævnes at den i modsætning til andre klatreplanter - er selvhæftende, dvs. den udskyder luftrødder der holder den fast. Dette er en stor fordel, hvis man ikke ønsker at espaliere sit hus, som man f.eks. skal gøre hvis man ønsker andre klatraplanter såsom klematisk, arkitektens trøst mv.
En helt tredje egenskab, der gør vedbent elskelig er dens "kratfunktion" - planten bliver hurtigt en stor og dækkende plante - og det var ikke længe før insekter, fugle mv. har et sted de kan søge tilflugt når vejret er hårdt - planten virker i det hele taget meget positivt på havens mikroklima, hvis den får lov at blive stor nok.

Vedbend vokser ikke så hurtigt som f.eks. arkitektens trøst, men dens vækst er mere kompakt og smuk - og må det godt tage lidt tid at få dækket murværket, eller hvad det nu drejer sig om, kan man med fordel vælge vedbend. I modsætning til hvad mange tror - skader vedbend ikke murværk - tværtimod beskytter de stedsegrønne blade mod fugt, vind og vejr. Men som ved alle andre klatreplanter, skal man bestemt passe på at den ikke får fat i nedløbsrør, tagkonstruktioner mv. hvor den med dens vilde og kraftige vækst kan foranledige skade ved at presse ting fra hinanden. Lige præcis med vedbend, skal man også huske at luftrødderne kan give et lille aftryk på murværket, som ikke lige går af, men ikke noget der bør afholde en fra at have vedbend.

Vedbend er allermest smuk når den får lov at dække store ubrudte arealer på historiske bygninger - som f.eks. billedet her på sitet, hvor vi ser vedbent på Det Kongelige Biblioteks Haver i København.

Familie: Araliaceae
Slægt: Hedera
Oprindelse: Europa & Asien
Plante: Op til 15 meter lang stedsegrøn lian, findes som små- & storbladet, enkelte med lyse aftegninger på bladet.
Blomst: Små uanselige blomster efterfulgt af frugtsætning af små sorte (giftige) bær. Upåagtet er blomsterne dog meget nyttige for insekter.
Type: Stedsegrøn & hårdfør plante.
Jordforhold: Tåler skygge, fugtig og tung jord - og er i det hele meget fordringsløs.
Formering: Stiklingeformering er mest sikkert eller køb fra planteskole.

Vedbend giver et nyt udtryk for hver bygning de dækker - og det vil derfor være meget spændende og bloggens læsere har billeder de vil dele med os andre af bygninger, monumenter eller andet hvor en beplantning af vedbend har givet et spændende udtryk.

Stolt kavaler / Cosmos

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 25 Sep 2011 17:59:00 +0000

Cosmos "Alba" plantet i en lang række,
som snitblomst.

Sensommeren er fyldt med blomster i gule, orange og rødlige nuancer - og til tider kan det være lidt trist eller ensformigt at farveskalaen reduceres så meget i sensommeren. En af de sommerblomster der stadig kan bringe lidt af forårets og sommerens farver ind i denne årstid er Cosmos el. Stolt Kavalér.

Det er en blomst der er helt utrolig nem at forspire, nem at udlplante og ikke let lader sig slå ud af noget - og når august kommer, springer den ud og spreder farver i hele haven. Ikke nok med at blomsterne er utroligt kønne og egner sig fortrindeligt som snitblomst er løvet også rigtig køn og tidligt i juli, mens planten vokser til - er løvet så absolut værd at se på, ligesom det er meget hurtigtvoksende og snart lukker for ukrudt.

Som der tidligere har været skrevet om tallerkensmækker og tagetes - er der her tale om en særdeles taknemmelig plante - og egner sig godt til nybegynderen der vil have en succesoplevelse.

Familie: Asteraceae
Slægt: Cosmos
Oprindelse: Mexico
Plante: en 40-90 cm høj sommerplante med et findelt flimrende løv.
Blomst: 5-10 cm. blomster i diameter, med store fine kronblade, sideordnet,
Type: Sommerplante
Jordforhold: Foretrækker en let og veldrænet jord, men trives i næsten alle typer jord.
Formering: Er ikke hårdfør i Danmark og skal opformeres hvert år fra frø, som dog til gengæld er ekstremt nemt. Man kan forkultivere fra det tidl. forår - indendøre (dvs. marts-april) og kan så på friland april-maj.

Cosmos er som tallerkensmækker og andre i denne kategori en nem og vellidt sommerplante, som langt de fleste havemennesker har haft og fortsat har.

Tallerkensmækker / Tropaeolum

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 17 Jul 2011 16:56:00 +0000

Ikke altid rød eller orange - her er det den stilfulde
nasturtium majus milkmaid.

Tallerkensmækker må være en af havens mest sympatiske planter, dens kvaliteter er ikke at undervurdere og blot for at nævne i flæng:

Den er spiselig
Den er nem at holde
Den er køn at se på
Den skræmmer skadedyr væk
Den er nem at plante fra frø - direkte i jorden.

Så enhver der komplicerer det at have tallerkensmækkere, må være ude i et ærinde om at gøre havearbejde sværere end det reelt er, for med denne plante kan det næsten ikke gå galt.

Berit fra Irishaven har fået frø fra en
multifarvet blanding, men resultatet
blev disse fine ensfarvede blomster.

Planten blev bragt til Europa af spanierne i 1500 hundrede tallet og har siden da haft ubetinget succes på vort kontinent, som hhv. spiselig plante og dekorativ plante. Som mange haveinteresserede nok ved, har den været brugt som kantplante i diverse slotshaver - og dermed har den ellers ydmyge plante fået den ære der vel egentlig bekom den.

Når talen falder på tallekensmækker som spiselig plante, sigtes der typisk til blomsterne, som kan bruges i salater og frøene der kan bruges som alternativ til kapers. Smagen både for blomster og frø er let bitter, en mellemting mellem brøndkarse og kapers - og navne "nasturtium", som den også går under - betyder da også "næse-vrider", som henviser til den følelse man kan få når man netop har spist denne stærke blomst.

Sifka fra Himmelsehavet
har disse "cherry
blossoms" i sit "indianerbed"
og smukke er de.

Hvordan vi anvender tallerkensmækker som prydplante er ganske forskelligt, den kan plantes i en krukke, hvor den hurtigt vil vokse grådigt ned ad siderne og danne en hel lille pude omkring krukken, alternativt kan den bindes op på samme måde som vi kender det fra lathyrus eller måske som kantplante eller blot som dekorativt bunddække ? Mulighederne er mange med tallerkensmækker, men der hvor man dog bør træffe nogle forholdsregler er i farvevalget. En del havecentre har en kedelig tendens til at føre en slags "tallerkensmækker mix" hvor farverne rød, orange og gul er altdominerende. Det giver naturligvis noget pow på farverne, men om det er kønt er bestemt til diskussion. Meget bedre mener jeg det er at være selektiv og finde nogle fine farver man kan lide. Det gør man naturligvis ved at bestille fra de store kataloger der udkommer om vinteren - og dermed har man pludselig fuld kontrol over hvilken farveskala ens tallerkensmækkere skal bevæge sig i. Dette betyder dog ikke at man ikke bør blande farverne, men ved at bestille direkte hos frø-firmaerne, får man adgang til et udvalg, der byder på alt fra rosa til cremehvid - og det er vitterligt noget andet en de lidt hidsige farver de ellers føres i.

Slutteligt skal man være obs på at tallerkensmækkere føres i forskellige sorter som har forskellig grokraft. Enkelte bliver små og kompakte, mens andre bliver meterlange - dette skal man iagttage alt efter hvor man vil have dem i sin have. De kompakte egner sig godt til kantplanter, mens de lange gør sig godt op af et espalier eller som vildt bunddække.

Familie: Tropaeolaceae
Slægt: Tropaeolum
Oprindelse: Sydamerika (Peru/Chile)
Plante: Kan være alt fra lille kompakt plante på ca. 50-80 cm. i højden til ca. 180 cm. Store runde lysegrønne blade på frodigtgrønne stængler.
Blomst: Har et mindre antal porøse kronblade (4-5) som regel i stærke farver.
Type: Etårig sommerblomst
Jordforhold: Kan gro i næsten al jord, men vil dog foretrække en let jord - med ikke for megen gødning. Trives både i fuld sol til flimrende skygge.
Formering: Kan sås direkte på friland når jorden er klar omkring april, alternativt kan man forspire indendørs i marts. Spiringsprocenten er høj og derfor foretrækker langt de fleste at så direkte på friland. Frøene kan plukkes fra plante og opbevares til næste år. Førend man pakker frøene ned, er det en god ide at lade dem gennemtørre indendørs på et stykke stof el. lign. Frøkapslerne er ret frodige og man bør derfor være helt sikker på at de er tørre, førend man pakker dem ned.

Der findes et væld af forskellige farver og former og det vil være en stor fornøjelse og inspiration for andre, hvis man sender sine billeder ind til Haver & Planter.com - så vi kan putte dem på bloggen. Du kan sende billedet til stig@haverogplanter.com eller alternativt slå det op på væggen i Facebook ( www.facebook.com/haverogplanter )

Raketblomst / Kniphofia hybrida

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 17 Jul 2011 16:06:00 +0000

Kniphofia hybrida er opkaldt efter den
tyske botaniker Johan H. Kniphof

Raketblomst er et sært bekendtskab. Den ligner ikke så mange andre af de planter vi har i haven - og mange vil nok fristes til at sige at det er en af de blomster man enten elsker eller hader. Speciel er den ihvertfald og når jeg har den i min have, er det nok mere af nysgerrighed efter alle former for blomster og planter, end af æstetiske grunde. Dog kan man godt blive imponeret og de specielle farver, den specielle vækst og ikke mindst vækker den altid opmærksomhed, når man har gæster i haven - da dens form og farve gør den umulig at overse.

Raketblomst kan både være en del af et staudebed, men gør sig måske endda bedre som solitærplante, da dens lidt specielle ydre da vil stå som en "attraktion" i bedet og ikke forstyrre andre blomsters lidt mere subtile udtryk. Under alle omstændigheder, er den relativt nem at have med at gøre og er alt i alt bestemt værd at have i sin have, hvis man gerne vil have lidt variation.

Den eneste ejendommelighed der knytter sig til denne plante, er at den kan finde den danske vinter for hård og fugtig - og man bør derfor som minimum plante den et sted, hvor der ikke er tendens til pytter mv. vil man gå lidt videre, kan man lægge granris el. lign. over planten om efteråret - og slutteligt kan man gå hele vejen og grave den op og tage den ind på samme måde som andre planter, der skal ind - dahlia, canna mv.

Raketblomsten elsker at stå lige i solen - og
efter et par sæsoner har den fået fylde og
sætter flere blomster.

For mit vedkommende er den plantet i almindelig havejord - endda lerholdig - og der har den klaret sig fint i snart 3 sæsoner, det på trods af at vintrene ikke just har været milde de sidste par år (dog kan sne jo fungere som et kuldeskjold - paradoksalt nok).

Familie: Xanthorrhoeaceae
Slægt: Kniphofia
Oprindelse: Afrika
Plante: Roset, hvorfra båndagtige blade udgår. Bliver op til en meter høj.
Blomst: Blomstrer i aks og ikke alle blomster i akset åbner samtidigt, men springer fortløbende ud nedefra, således at en illusion af en raket opstår, med visne blomster neders, udsprungne blomster i midten og øverst uudsprungne. Blomsterne er rørformede og farverne spænder i feltet gul-orange-rød
Type: Staude (men gerne med vinterdækning)
Jordforhold: Qua dens oprindelse på Afrikas sletter tåler den gerne fuld sol og vil gerne stå i afdrænet jord (evt. iblandet lidt sand). Kan med fordel gødes et par gange i sæsonen.
Formering: Kan frøformeres - husk stratificering.

Engletrompet / Brugmansia arborea - datura candida

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 17 Jul 2011 13:57:00 +0000

Et imponerende syn og tilsvarende duft kan nydes
af dem der har engletrompet.

Der findes en række planter og træer, der får en til at ønske man boede under varmere himmelstrøg, så man kunne nyde dem hele året. For mig er det bl.a. engletrompet der fremkalder denne følelse. Når man finder den i plantecentret, er det som regel en lille uanselig plante, der står sammen med andre sommerblomster - og man tænker ikke videre over hvilken overraskelse og livslangt forhold - man kan få til denne blomst.

Hemmeligheden og måske også miraklet ved denne plante - er at man planter den i en overdimensioneret lerkrukke - gerne meget stor - og tilfører godt med næringsrig muld og en god dyb underskål. Herefter vil der ikke gå mange uger, førend man opdager at den lille plante fra havecentret, der måske kun var 20-30 cm. høj da man købte den, nu har udviklet sig til en regulær busk. Fra de store saftgrønne stængler, der leder tankerne hen på regnskoven, til de store smukke blade - gør at man egentlig taget ville have været tilfreds der. Men lidt senere henne på sæsonen - som regel juni - start juli, fremkommer de helt specielle blomster, der uden tvivl må høre til havens mest spektakulære. Store 15-20 cm. lange trompetformerede blomster, der udsender en stærk liflig duft, der måske kunne lede tankerne hen på vanilie. Og altimens forgrener blomsten sig fortsat og imponerer med sin størrelse, der sagtens kan nå næsten 1,5-2 meter på en sæson i højden.

Mange der haft haft held med en engletromet, vil måske syntes det er ærgerligt at skulle kassere planten om efteråret og derfor kan det varmt anbefales at sætte din indenfor - i et frostsikret miljø, f.eks. vinterstue el. stuen. Har man en varm kælder, kan man ligesom med canne, prøve at få den til at gå i dvale.
Herefter vil man ikke skulle starte forfra næste sæson, men fra sommerens start have en stor og flot engletrompet - der uden tvivl vil vække opsigt hos naboerne.

Både planter og blomst er spektakulære og
kan nydes hele sommeren.

Engletrompet findes i et væld af farver - og hertil må siges at ikke alle farver er lige kønne, ihvertfald er det min opfattelse at enkelte af farverne som f.eks. de orange og røde, er lige lovlig "stærke" og derfor sværger jeg altid til den hvide engletrompet, som da også er den klassiske der bruges mest. Men dette er naturligvis et spørgsmål om smag og behag - og der fremkommer hele tiden nye farvevarianter, så måske er der håb endnu.

Pleje og pasning af engletromet er egentlig taget enkel, omend lidt krævende. Indledningsvist bør man altid plante den i stor beholder - gerne af den slags, man også vil have brugt til en overvintrende hortensiabusk el. Rhododendron, så altså ikke noget med små krukker til engletrompet. Man kan også plante den direkte ud i haven, men den kan i så fald godt opføre sig lidt sart og ende med at se forblæst og rangler ud, så jeg vil altid anbefale krukker - ikke mindst fordi det gør overvintringen meget lettere.
Dernæst skal man opfatte den lidt på linie med tomater og agurker, hvad angår vanding og gødning. Den er grådig - og skal have både godt med gødning og må ikke tørre ud. En stort frodig velvoksen engletrompet skal derfor som minimum vandes dagligt på solrige sommerdage - og igen jo større krukken er - jo mere vand kan der lagres og chancen for udtørring formindskes. Enkelte driver dem "hårdt" forstået på den måde at de med vilje (af æstetiske grunde) planter dem i små krukker - men dette kræver så til gengæld en meget stor indsats hvad angår vanding og gødning, en indsats der for den almene haveejer vil drive en til vanvid.
Engletrompet trives godt i læ og varme - og et drivhus er ideelt, men en terrasse med læ kan også gøre det.

Har man flere engletrompeter, vil man måske være heldig at der sker bestøvning og dermed frøsætning og så kan man jo stolt forære venner og bekendte frø af egen avl!

Familie: Solanaceae
Slægt: Brugmansia
Oprindelse: Sydamerika
Plante: Løvfældende busk/træ, der herhjemme ofte bliver 1,5 - 2 meter høj, men godt kan blive meget højere under ideelle betingelser.
Blomst: 15-25 cm. lange basunagtige blomster, der hænger ned fra planten.
Type: Ikke hårdfør busk/træ
Jordforhold: Næringsrig fugtig muld, gerne iblandet ler el. andre vandbevarende elementer.
Formering: Kan formeres som stikling eller via frø.
Alle plantens dele er giftig.

Tomat / Lycopersicon lycopersicum

noreply@blogger.com (Stig) — Thu, 14 Jul 2011 21:46:00 +0000

Den helt specielle duft tomat-planten udsender deler
folk - enten hader man den eller også elsker
man den.

Fra Peru er vi vel nærmest blevet velsignet med denne ukrudtsplante, som siden da har ja ændret hele den kulinariske verden for evigt. Det er tomaten jeg tænker på - tomaten som i Sydamerika regnes for en blanding mellem ukrudt og nytteplante, men som i resten af verden forædles, plejes og dyrkes i en lang uendelighed - fra vores egne små terasser og drivhuse til de store industrielle overdækkede væksthuse.

Vigtigt når vi dyrker tomater på vores breddegrader er temperaturen - idet en temperatur på ca. 25 grader er nødvendig om dagen, for at planten laver fin blomstersætning (og dermed tomater). Derfor kan vi i princippet godt dyrke tomater udenfor her i juli, men når så i bedste fald ikke mere end en ombæring blomster og tomater, men dyrker vi i drivhuse kan vi nå et overvældende afkast (som de fleste drivhusejere ved).

Faktisk er tomater uendeligt lette at have med at gøre når først problematikken omkring temperaturer er løst - planten vokser villigt og når den første blomstersætning er sket i juni (som regel), går det slag i slag med flere og flere modnende grønne tomater på vej, resten af sommeren.
Nu kan man jo i princippet skrive en hel bog om pasning af tomater, men det er ikke sigtet med en blog, men altså hovedreglerne er:

Tilpas høj temperatur (gerne 25 grader om dagen)
Altid adgang til vand (f.eks. ved brug af kapilærkasse)
Husk at fjerne sideskud og "ryste" blomsterne lidt for at fremme bestøvningen.

Ingen har sagt tomatplanten ikke kan
vokse sammen med en lidt mere
dekorativ plante som f.eks. Susanne
med det sorte øje.

Har man rigtig fået blod på tanden med tomater - og har man måske fået fat i en helt speciel sort der er tigerstriber eller endda sort, er det ikke noget videre problem at høste frøene fra årets høst og lave en god forkultur i april/maj (vindueskarmen) - det følgende år. Det er spændende og sjovt - og et lille trick for at få den geleagtige masse af frøene, er at lade dem ligge i vand indtil der dannes mug på vandskorpen, for derefter at hælde vandet fra - og nu voila! frøenes geleagtige kappe er væk. Men det er ikke strengt nødvendigt, i et program med Camilla Plum, så jeg at hun blot lagde dem på et kaffefilter og lod dem tørre ud - og hun ved jo nok hvad hun snakker om!

Familie: Solanaceae
Slægt: Lycopersicon
Oprindelse: Sydamerika
Plante: Busket eller opretvoksende stængel-plante med fjeragtige blade og deler sig villigt via sideskud. Højden kan variere meget - men tommelfingerreglen er ca. 50 - 1,5 meter. Planten er ret skrøbelig, så en god opbinding er nødvendig, hvis ikke sommerens høst skal i hus.
Blomst: Lille uanselig gul blomst, der vokser i klaser. Blomsterne er som regel selvbestøvende og derfor kan det være nyttigt at ryste dem lidt, for at sikre bestøvning - alternativt give dem et brus.
Type: Enårig plante.
Jordforhold: God muld, f.eks. direkte i plantesæk - og en lille kapsel flydende gødning ca. 1 gang hver 14. dag.
Formering: Frø / Stikling

Sidste råd i dette indlæg drejer sig om den situation man kan stå i når sæsonen går på hæld og planten begynder at forfalde, men der stadig hænger grønne tomater på. Her er tricket at plukke tomaterne og lade dem eftermodne. For tomater der plukkes i højsæsonen er det vigtigt ikke at plukke indtil allersidste øjeblik, for først når modningen er komplet tilføres de helt specielle smagsstoffer tomaten - og giver den den helt specielle smag af tomat, som vi ikke finder i supermarkedet (hvor de fleste er eftermodnet).

Storblomstrende roser (thehybrider) - "Blue moon"

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 13 Jul 2011 20:00:00 +0000

Den storblomstrende "Blue Moon" rose er nok noget nær
det tætteste man kommer på farven blå i
rosernes verden.

Roser kan ikke beskrives i et blog-indlæg, dertil er området alt alt for stort og derfor beskrives roser i en række indlæg løbende. Denne blogpost er om den blå rose "Blue Moon".

Farven blå er en sjov størrelse i planternes verden. Nogle planter har de klareste blå farver, mens det indenfor andre områder slet ikke kan lade sig gøre at fremmane en sort med blå farve. Nogle af de flotteste blå farver vi har i haven finder vi bl.a hos Ridderspore der kan sætte blomster med en helt klar næsten metallisk blå farve og andre steder er det clematis og viol. Men ofte er det altså ikke den rene farve blå, men snarere lilla, rosa og violette farver vi ser.

Indenfor rosernes verden er det på nuværende tidspunkt endnu ikke lykkedes at fremavle en helt blå rose - og det nærmeste man nok kommer er den flotte storblomstrende rose "Blue Moon".

Blue Moon tilhører thehybriderne også kaldet de storblomstrende roser eller grandifloraroser, som er kendetegnet ved at have kraftige grene og store blomster ifht. f.eks patioroser, buketroser og buskroser som - som navnet antyder har en noget anderledes vækst.

Blue Moon bliver en halv til en hel meter høj og sætter her i midten af juli blomster - som ifald betingelserne er optimale remonterer sæsonen ud. Blomsterne bliver store og kan nemt få en diameter på hele 15 cm. ønsker man en fin blomsterudvikling kan man fjerne sideskydende blomstersætning, således mere kraft ledes ud til hovedblomsten, der således vil blive mere vellykket.

Der skal gødes en sidste gang i juli - og det med NPK

Storblomstrende roser skal netop her i juli gødes en sidste gang og man kan med fordel give 1-1,5 kg. NKP pr. 100 m2 - og holde øje med sydommen såsom rosenmeldyg, som netop nu kan risikere at angribe de storblomstrende roser. Derudover er det også netop nu sæson for stråleplet, som viser sig som sorte pletter på bladende - det skyldes ofte den øgede nedbør i juli samt duggen der nu er kraftig. Man kan købe midler mod begge angreb, men kan også selv gøre en del forebyggende, bl.a. sørge for at jorden hverken er tør eller sumpet, samt holde rent og pænt rundt om planten, således at svampesporer får svært ved at trives.

Høstfloks / Phlox paniculata

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 13 Jul 2011 19:07:00 +0000

Phlox paniculata "pax"

Meget få stauder kan måle sig med høstfloks hvad angår blomsterpragt. Denne fantastiske velduftede staude blomster netop nu her i juli, med store blomsterskærme, der kan lede tankerne hen på hortensia - så det er med andre ord en staude for dem der hælder til lidt "pomp og pragt" i staudebedet.

Floks kan man få i stort set alle farver - de mest almindelige er dog hvid og forskellige nuancer af rød - men også blå kan man få. De mest almindelige sorter er "pax" - som på billedet og "Europa" og "Orange Perfection" - de 2 sidstnævnte hhv. rosa og orange. Det er dog en af de stauder der fortsat forædles og derfor kommer der hele tiden nye hybrider til - så det er blot om at holde sig orienteret. Grunden til at mange holder af floks, er foruden den imponerende blomsterpragt - også blomstringens varighed, om kan strække sig over 1,5-2 måneder helt hen til september. For at forlænge blomstringen, kan man skære floksen lidt ned inden blomstring, men også nedklipning efter afblomstring kan give en ekstra ombæring.

Floks er nemme at holde i sin have og byder kun på to udfordringer - nemlig meldug, som gerne opstår ved manglende vanding og så at den gerne skal deles efter 3-4 år, for ellers vil den som så mange andre stauder dø ud i midten og få en noget sporadisk placering i haven.

Familie: Polemoniaceae
Slægt: Phlox
Oprindelse: Sydvestlige USA
Plante: Kan variere enormt efter hvilken sort det er - men som tommelfingerregel en halv til en hel meter.
Blomst: Blomsterne sidder store skærme for enden af hver plante og hver skærm kan have en diameter fra 10-20 cm.
Type: Hårdfør staude
Jordforhold: Befinder sig vel i en god muldjord og gerne i fuld sol. Pga. meldug må planten ikke gerne tørre ud.
Formering: Frø / deling.

Utroligt velduftende er høstfloks også - og egne sig
fortrindeligt til at komme med indendøre i vase.

Et tip når man overvejer floks er at lade være med plante den som solitærplante, idet selve planten ikke er videre køn. Derfor får man det mest harmoniske udtryk, hvis floks placeres sammen med planter i en højde på 20-30 cm. som dermed danner et fint bunddække rundt om planten - og dermed også holder på fugten. Det kan f.eks. være mellemhøje vækster såsom cosmos, studenternellikker el. lign.

Blåregn / Wisteria Sinensis

noreply@blogger.com (Stig) — Tue, 14 Jun 2011 22:30:00 +0000

Blå klaser hænger ned fra den massive klatreplante
og virker som en blå prisme når solen bryder igennem.

Sigende og smukke navne visse planter er blevet tildelt, fingerbøl giver god mening - og ligeså guldregn - og idag skal vi rette fokus på en blåregn.
Blåregn, fordi den ligesom guldregnen (ærteblomst familien begge) har kaskader af klaser hængende, som giver indtrykket af denne smukke blå regn.

Blåregn er som visse andre planter lidt utilregnelig af natur - for det første vil den ikke blomstre, de første 5 år - og først derefter får man at se om man vitterligt har plantet den et godt nok sted, for ellers kan den kvittere med absolut ingen eller meget sparsom blomstring. Har man omvendt fået den plantet et sted den finder sig til rette, vil den hurtigt etablere en enorm vækst, der kvæler alt der kommer på tværs. Da det er en klatreplante, vil den hurtigt slynge sig grådigt op om pergolaer, espaliere og andet den kan komme op af. Den er så kraftig i sin vækst, at man ikke bør plante den op af sårbare konstruktioner, herunder nedløbsrør og lignenden, da dens stamme, vil vokse og antage styrke, indtil den vil have forårsaget skade.

Blåregn bliver let helt op til 30 meter og således skal man ikke plante den op af et lille rive-espalier, men nok snarere op ad en pergola, der kan bære den fuldvoksne plante. De første grønne skud, kan have lidt svært ved at finde vej og derfor bør man hjælpe dem på vej ved at sno dem mod uret omkring, det man nu vil have den op af.

Når først blåregn er etableret over f.eks. en pergola, vil den etablere sig for derefter at give et helt fantastisk skue een gang om året i maj/juni (man siger den blomstrer, samtidigt med løvspring - og det passer vist meget godt jf. mine observationer). I hundredevis af de blå klaser vil hænge fra den etablerede plante og man kan næsten ikke tro sine egne øjne - dog er skuet kortvarigt og efter ca. 2 uger er skuet slut og planten vil stå med sit kønne grønne løv og agere "paraply" for en sommerbyge.

Blåregn er giftig pga. indholdes af glycosid, som er en forsvarsmekaniske overfor skadevoldere. Ligesom med guldregn er mange jo især obs på giftigtheden hos blåregn, pga. bælgene med frø, som for børn kan lede tankerne hen på artfællen ærter - og kan dermed komme til at spise dem. Igen vil jeg pointere at der er rigtig mange af vores prydplanter der er giftige - og at man først som sidst bør gøre op med sig selv om man tør have noget sådant i sin have og hvis man gør, må man tale med sine børn og lære ikke at spise bær og frugt fra planter selv.

Almindelig kinesisk blåregn fåes i flere varianter end den blå(violette), som her omtales, bl.a. med hvide blomster (Wisteria Sinensis alba) - ligesom der også findes andre arter som bl.a. japansk blåregn. I denne artikel omtales den almindelige blåregn, som vi har langt flest af i de danske haver.

Familie: Fabaceae
Slægt: Wisteria
Oprindelse: Kina
Plante: Op til 20 m. lang klatreplante med finnede blade. Bladende kommer først rigtig frem efter blomstring ved løvspring (maj/juni)
Blomst: 20-25 cm. lange klaser med blåviolette blomster.
Type: Fuldt hårdfør klatreplante
Jordforhold: Skal stå i fuld til nogen sol, vil være tilbøjelig til ikke at sætte blomster, hvis ikke der er sol nok. Skal endvidere stå et muldet og lunt sted.
Formering: Kan formeres vegetativt i det tidlige forår, hvor de nye grønne skud, skal tages ind som stiklinger og stilles i en krukke med porøs formeringsmuld og gerne dækkes med en plastpose/folie. Det skal bemærkes at det er svært og ikke altid lykkedes, man kan selvfølgelig prøve med roddanner. En anden måde er at tage frø fra planten, men det giver ikke altid et godt resultat (få eller måske ingen blomster) og endeligt kan man tage aflæggere, dette enten ved nedbinding til jord, som vi kender det fra visse bærbuske alternativt finde en naturlig aflægger.

Slutteligt er der polemikken omkring beskæring - og her må hovedreglen være at man i foråret kan tage et godt stykke af de nye grønne skud, for at begrænse væksten og i januar/februar kan man så beskære busken på almindelig vis (dvs. simpel tilbage-beskæring for at gøre den mindre).

Blåregn er når den først er etableret - en absolut vedligeholdelsesfri klatreplante, som vil egne sig godt til den dovne haveejer - og glæden vil være stor. Det eneste arbejde der skal lægges i at have en blåregn, er at man absolut ikke må undervurdere dens omfang, når man indledningsvist bygger sin pergola el. hvad man nu vil have den op af.

Almindelig Guldregn / Laburnum anagyroides

noreply@blogger.com (Stig) — Mon, 13 Jun 2011 22:27:00 +0000

Måske en af de smukkeste syn man kan støde
på en varm junidag.

Nu må vi jo her i sommerens travlhed, ikke kun fokusere på de mange helt ekstraordinært smukke sommerblomster - og huske at mange buske og træer også kan være med, når det kommer til farvepragt.

Guldregn er en fantastisk busk/træ, som med tiden kan blive helt op til 12 meter højt. Stammen er ikke noget videre i sig selv, men det er til gengæld den helt spektakulære blomsterdragt, som vi alle kender - nemlig de store gule blomsterklaser, der hænger fra træet og leder tankerne hen på hængepil eller andre træer med denne graciøse form.

Guldregn tager fint over, når forsythia er afblomstret - og man kan således bevare den meget klare gule farve i sin have helt frem til midten af juni.

Guldregn er i ærteblomst familien - og det betyder at den er selvforsynende med kvælstof, men til gengæld gerne vil have lidt kaliumholdig gødning - noget som man dog i de fleste helt almindelige haver, springer let og elegant henover, uden at det har en synderlig effekt på planten (men man kan med fordel gøre det)

Guldregn er som alle nok ved - giftige - og dem som ikke ved det, er som regel børn, som ovenikøbet syntes de at de flotte bælge ligner ærter eller andet spiseligt & her er miseren så! Det er indholdet af cytisin der gør dem giftige - og det er vel at mærke hele planten der er giftige (og i højere grad frøene). Og står man således med et barn, der har spist Guldregn - skal man kontakte læge.
En god idé er at læse sider omkring Guldregn, hvor giftigheden forklares af læger, farmaceuter el. lign. et link til dette kunne være Giftlinjen hos Bispebjerg Hospital - som beskriver giftigheden og symptomerne - Klik her

Generelt kan man dog sige at mange af vores planter i haven er giftige - Liljekonval, storkonval, julerose, engletrompet m.fl. og man bør nok først som sidst tage beslutningen med sig selv om man tør eller ikke tør - og samtidigt være obs på at man får fortalt børnene at de ikke må spise af planterne.

For dem uden børn - kan man dog blot læne sig tilbage og nyde Gulregn, som blomstrer helt overdådigt.

Der er meget delte meninger om beskæring - nogle anbefaler ingen beskæring, mens nogle mener det ikke gør det store - og det samme gælder når det kommer til at pleje eventuelle sår med smørelse. Enighed er der dog om at man godt må beskære døde og inficerede grene - og er man ikke så nervøs ved sin Guldregn, kan man dog beskære lidt forsigtigt. Jeg har stadig til gode at se en Guldregn gå ud - så min erfaring har måske gjort mig lidt uberettiget frygtløs.

De hængende blomsterklaser fra guldregn.

Familie: Fabaceae
Slægt: Laburnum
Oprindelse: Sydeuropa
Plante: Stor vidtforgrenet busk/træ med en højde på op til 12 m.
Blomst: Store klaser med gule blomster. Klaserne kan blive op til 25 cm. lange og vil senere hen danne lange grønne bælge, som senere modnes og bliver brune.
Type: Hårdfør busk/træ
Jordforhold: Meget tolerant, men man kan dog tilsætte kalk til jorden.
Formering: Ved frø eller ved stiklinger. Frøene skal sås om foråret efter at have været opbevaret koldt, men tørt.

Dianthus barbatus / Studenternellike

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 12 Jun 2011 21:20:00 +0000

Studenternellikkerne står netop nu her i juni i fuldt flor
og det passer jo meget godt med at studenterne
også snart springer ud.

Ingen have uden studenternellikker. Denne fantastisk 2-årige blomst, giver haven liv med sine fantastiske spraglede farver - og er absolut ikke for folk der hælder til det minimalistiske. Studenternellikker er faktisk en af de ældste kulturplanter vi har her i Danmark og kom til Danmark allerede i 1600-tallet og har siden da, været en fast bestanddel af de danske haver.

Det bedste tip man kan give om studenternellikker er at afsætte god plads til dem og have dem stående sammen i grupper, for som solitærplante gør de sig ikke rigtig. Man kan også bruge dem som kantplante, men kan muligvis bliver lidt skuffet over dens stilkagtige vækst, som ikke er så heldig i profil - så derfor hellere større grupper sammen.

Familie: Caryophyllacae
Slægt: Dianthus
Oprindelse: Sydøsteuropa
Plante: 30-50 cm. høj stængel, for det meste uden grene.
Blomst: Blomster i skærme. Blomsternes mest almindeligt forekommende farver er lille, hvid, rød, lyserød - og der kan være aftegninger på blomsterne. Blomsterne har en velouragtig overflade.
Type: 2-årig / staude
Jordforhold: Almindelig veldrænet jord - og gerne i solen.

Spraglet som en gobelin - står de og vajer og man kan være
heldig de kommer igen næste år.

Formering: Fra frø, som kan plantes allerede fra april, hvorefter de bør blomstre det efterfølgende år. Har du allerede en bestand af studenternellikke, kan du være heldig at de kommer år efter år - som stauder, alternativt skal de sås årligt.

Husk ikke at tage alt for mange ind til buketter, der skal også være frøsætning til næste år.

Pryd-Tobak / Nicotiana alata

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 12 Jun 2011 19:10:00 +0000

En af mine absolutte favoritter her om sommeren er tobaksplanten Nicotiana alata - også kendt som pryd-tobak eller vingetobak. Planten dyrker man af 2 grunde - den fantastiske duft blomsterne udsender om aftenen og de flotte hvide blomster.

Nicotiana alata - fragrant cloud er en vidunderlig
sommeblomst, der blomstrer hele sommeren
og har en fantastisk duft, som navnet antyder.

Jeg har selv flere sorter og på billedet ser du den meget velduftende - Fragrant Cloud, som mange mener er den allerbedst duftende - og jeg nyder den ihvertfald meget. Jeg har selv dyrket min tobak, ligesom tomater, agurk mv. dvs. i drivhuset ved høj varme, lidt jord og kontinuerlig adgang til vand - fordelen ved det er naturligvis at den har vokset sig stor utrolig hurtigt og nu blomstrer i et væk, men de små tobak jeg satte i haven, kun lige er undervejs. Sådan vil det naturligvis altid være et valg, men jeg syntes nu også de er gode i drivhuset, så den noget massive duft fra tomatplanterne ikke får overtaget. Dertil kommer at de er hyggelige at gå og dufte til og se på, når der er gøremål i drivhuset om aftenen.

En kompakt plante med store frodige blader, kræver
god adgang til vand, som f.eks. denne store
underskål.

Familie: Solanaceae
Slægt: Nicotiana
Oprindelse: Sydamerika
Plante: Store frodige elipseformede blade, med en klistret overflade. Selve basis med blade bliver 10-30 cm. høj og har en kompakt form.
Blomst: Lange tragtformede blomster for enden af høj stilk. Blomsterne kan have forskellige farver - og har en langt holdbarhed, ligesom den blomstrer indtil frosten kommer.
Type: Sommerblomst
Jordforhold: Når først planten er etableret, skal den have en mager jord uden nogen videre gødning. Den er dog ikke tørketolerant og skal have adgang til vand hele tiden.
Formering: Kan dyrkes fra frø. Frøene er meget små og man kan f.eks. lægge dem ovenpå et lille lag vermiculite, for at sikre at frøet har optimal fugtighed. Når først frøene er spiret, skal de have mulighed for at sende rødder ned i en porøs formeringsjord.
Bemærk hele planten er giftig pga. den indhold af nikotin alkaloid.

En anden virkelig god ting ved tobaksplanten er at blomsterne blomstrer meget længe, hvorfor man ikke som ved andre planter, hele tiden skal fjerne visne blomster - en virkelig god sommerblomst der giver hele tiden.

Bonderose / P. Officinalis

noreply@blogger.com (Stig) — Wed, 25 May 2011 21:08:00 +0000

Sådan en hel almindelig dansk bonderose (P. Officinalis Rubra Plena)
giver de snart blomstrende roser kamp til stregen om skønhed.

Her i slutningen af maj er det bonderosen (P. Officinalis) der blomstrer - og det er et fantastisk skue. Lidt senere hen på sommeren, er det de mange silkepæoners tur (P. Lactiflora).

I denne artikel behandles bonderosen (som også er en pæon)

Bonderosen er nem at dyrke og de besværligheder der er ved den, kan dybest set koges ned til 2 problematikker:

1) Den bryder sig overhovedet ikke om at blive flyttet og hvis man gør det, kan den godt strejke med blomstringen de næste par år

2) Den må ikke plantes dybere end den stod før - dette fænomen kender vi jo også fra bl.a. agurk. Derudover, foretrækker den en god leret jord og gerne godt med sol, men klarer sig også under mindre gunstige forhold (supplér da med gødning).

Netop den tålmodighed det kræver med en pæon, gør at mange ikke forsøger sig med denne plante, men det er ærgeligt, for som det ses på billedet - er det et skue der er værd at vente på.

Familie: Paeoniacea
Slægt: Paonia
Oprindelse: Europa/Middelhavslandene
Plante: Busk op til en hele meter høj og tilsvarende skal der afsættes en god kvadratmeter pr. plante. De fine stængler og de små blade, er en noget svag vækst for de tunge blomsterknopper - og opbinding kan være nødvendig.
Blomst: Som det ses på billedet har Rubra Plena store fyldte dybrøde blomster, men andre sorter kan også have magenta-farvede blomster en blomst med væsentlig færre kronblade.
Type: Staude (Hårdfør)
Jordforhold: Er en taknemmelig plante, med ideelt skal den stå i en lerjord med masser af sol. Har man ikke en lerjord, kan man evt. hjælpe den på vej med lidt gødning.
Formering: Frøformering kan næsten ikke betale sig, idet det kræver 2 kuldeperioder, ligesom spiring kan lade vente på sig. Meget bedre er det dele planten i det tidlige efterår (september - oktober). Husk at deling muligvis kan sætte blomstringen et år eller to tilbage (den eneste ulempe som nævnt ovenfor). Skal du flytte hele planten, kan det være en virkelig god ide at grave så dybt og bredt rundt om planten, at den nærmest ikke opdager at den bliver flyttet. Husk også at flytning ligeledes sker i efterårsmånederne.

Derudover, er der mange der begår fejlen at klassificere den i ranunkel-familien, men pæoner har deres egen familie (Paoniaceae), som omfatter 18 arter, hvoraf altså P. Officinalis (Bonderosen) er den ene af dem.

Slutteligt kan det være værd at nævne at pæoner, ligesom roser, klematis m.fl. har en bred appel til samlere og derfor kan man finde et utal af bøger, websites, butikker mv. der har specialiseret sig i de 18 arter, hvoraf nogle er kostelige bekendtskaber med priser på flere tusinde for et eksemplar.

Jeg håber denne artikel har afmystificeret denne nemme staude lidt og kommentarer, spørgsmål er som altid velkomne, ligesom du også kan sende billeder ind af din pæon på stig@haverogplanter.com eller besøge os på www.facebook.com/haverogplanter

Syren / Syringa

noreply@blogger.com (Stig) — Mon, 23 May 2011 17:59:00 +0000

Her i sit rette element, som uoverskueligt krat i sol & vind

Syrenen - uforlignelig og helt uundværlig her i maj-juni, hvor dens massive velduft forsøder liver i by og på land. Syrenen dufter af den kommende sommer, konfirmationer og snarlige Skt. Hans - med andre ord det bedste signal på at foråret lakker mod enden og at den bedste tid nærmer sig.

Syren blev importeret via det tyrkiske rige i 1600-tallet, med ophav i det sydøstlige europa og senere hen er slægter fra asien kommet til. Og da vores klima, ligesom med så mange andre planter fra de egne, var ideelt, har vi europæere siden da haft glæde af den uden problemer. Idag findes den både forvildet (S. Vulgaris), men også i prydhaven, hvor sorter som Primrose, Kathrine Havemyer, Mm. Lemoine (hvid) findes.

Den danske vinkel på denne plante er at vi især har draget nytte af dens tætte vækst, som læhegn (og det især på Sydfyn). Grunden til den netop egner sig til læhegn i større eller mindre skala, skyldes flere faktorer. Indledningsvist har syren ikke noget mod blæst - hvilket andre planter kan have tendens til at sky, dernæst er dens rodnet bygget op af hhv. store moderrødder (dybe) og dernæst i krat af øvreliggende rødder, som danner udløbere - hvilket gør at den fra at være en solitærlignende busk (eller et lille træ), efterhånden tager karakter af et fuldstændigt uigennemtrængeligt krat - som blokerer for alt, herunder også vind.
Dette har naturligvis været en guds gave til landmændende i Danmark, som jo altid har brugt læhegn til at sikre deres marker.

På Syringa Vulgaris er rodskud virkelig et problem, men senere hen har man okkuleret på andre syrener, dog ikke altid uden at rodskud udeblev. På det nyeste eksemplarer er rodskud dog så godt som elimineret og dermed, kan man trygt sætte en ny syren fra planteskolen i sit staudebed. Ser man et rodskud er det som ved bærbuskene - at det skal væk med det samme, ellers ender man med et syrenkrat i sin have.

Syren er dog også en romantisk plante, som har været forbundet med datidens kurtisering idet man har kunnet plukke store buketter (som ellers har været få forundt pga. prisen) og velduftende var den jo også - at bladene er hjerteformede har ikke føjet spot til skade ;-)

Et imponerende syn her i maj, måske kun
matchet af guldregn & blåregn.

Syrenen findes i over 30 slægter og der er forskel - både i farve og form, men da alle er syrener, vil en generel dyrkningsvejledning kunne bruges på langt de fleste syrener. Er man stor fan af syren, kan man opsøge gartnerier der har speciale i syrener og dermed få nogle af de lidt mere specielle sorter, som bl.a. byder på dværgvækst, lyserøde og gule blomster.

Når syrenen har afblomstret, er det en god ide at klippe de visnede blomsterstande af - det fremmer næste års blomstersætning. Dog bør man ikke beskære på 1-2 årige skud, idet det er på disse skud næste års blomstersætning bæres (de visne blomsterklaser, skal dog stadig fjernes).

Familie: Oleacae
Slægt: Syringa
Oprindelse: Sydøsteuropa & Asien (Kina, Himmalaya mv.)
Plante: Busk el. træ, der ved visser sorter kan blive op til 6 meter høje. Sætter lange opretstående grene, med få sideskud og hjerteformede blade, der på overfladen er lysegrønne, men mere grågrønne på undersiden.
Type: Løvfældende busk/træ
Blomst: Blomstrer fra maj til juni. Blomsterne sidder for enden af tidligere (1-2) års skud, med store klaser af blå/lilla/hvide blomster (10-30 cm), der udsender en fantastisk velduft.
Jordforhold: Er kendt for at være nøjsom - meget nøjsom. Men skal man alligevel udtale sig herom, kan man sige at den dog trods alt foretrækker en veldrænet og ikke for fugtig (!) jord og sol/let skygge,
Formering: Frøformering kan som udgangspunkt ikke anbefales i Danmark, da frøene som oftest ikke når at modne ordentligt, men man er jo frit stillet til at prøve. Ellers anbefales det at formere planten ved podning eller stiklinge (efter afblomstring). Men som udgangspunkt kan det anbefales at købe netop den sort man ønsker i et havecenter. På den måde får man den syren man ønsker (og man har nok ikke plads til så mange i en alm. dansk have). Men bor man på en større ejendom og tænker i læhegn el. andre større beplantninger - kan podning, stiklingeformering el. køb af frø være vejen at gå.

Er man virkelig glad for syrener, bør man også have sommerfuglebusk i sin have, det er lidt samme boldgade og man har så stadig lidt at se frem til, nu da syrenen snart afblomstrer.

Har du et billede af en speciel sort el. lign. er du som altid velkommen til at sende det, ligesom kommentarer er hjerteligt velkomne her på bloggen ;-)

Rabarber / Rheum Rharbarbarum

noreply@blogger.com (Stig) — Sun, 22 May 2011 20:57:00 +0000

Rabarber i blomst er et mageløst skue her midt i maj.

Egentlig er titlen lidt forkert, for haverabarber er blot en ud mange sorter - og en anden almindelig sort er Rheum x. Cultorum, men valget faldt på at kalde dette opslag for Rharbarbarum idet, de fleste nok vil finde artiklen ved at søge på dette.

De fleste af os har nok et ambivalent forhold til denne grøntsag (ja, for det er en grøntsag) - idet smagen er speciel og selve grøntsagen skal tilberedes en del, førend den bliver lækker at spise - så ifht. alle de andre ting vi har i haven, såsom ærter, bær, tomater mv. er det ikke en plante man sådan går og "småspiser" af, men snarere en man skal forberede sig på lidt til at høste og bruge.

Rabarber som kulturplante er kendt helt tilbage til 2.700 år før kristi fødsel i Kina hvor roden blev anvendt som lægemiddel - herfra har den sandsynligvis via handelsvejen ned gennem asien til den arabiske halvø og dernæst de italienske handelsbyer kommet til Europa. I Europa dukker den op i starten af 1800-tallet, hvor man hører den omtalt som spiseplante i de norditalienske byer, herfra spreder den sig op gennem Europa - og til Danmark kommer den så endelig i 1835, hvor den hurtig vinder udbredelse grundet dens trivsel i vort lidt køligere klima, som matcher dens oprindelsessted.

Rabarber har det godt i Danmark, for den spirer når temperaturen når over 5 grader og vokser sålænge temperaturen er mellem 5-24 grader, hvilket jo er ret sigende for det danske klima, dertil kommer at det er en hårdfør staude der udmærket tåler de danske vintre. Rabarber har derfor lige siden sin introduktion i Danmark, været afholdt og dyrket i stort omfang. Mange kender jo nok ordet "rabarbar-kvarter", som hentyder til Nørrebro, hvor der i midten fra 1855 og fremefter, var ganske mange gartnerier der netop dyrkede rabarber - dette side om side, med det kvarter, som stadig idag er et relativt fattigt område - og derfor dette ordspil.

Selv ½ times høst fra en rabarber giver nok udbytte
til mange glas med syltetøj, kompot og lidt ekstra til
nedfrysning.

Men for at følge op på indledningen, er rabarbar altså god spise og kan bruges i mange sammhænge. Det helt klassiske muligheder er kompot, marmelade, tærter og grød - men idag er der opstået flere varianter såsom smarte rabarberdrinks, som man får serveret på smarte barer - så måske er rabarber på vej mod et gedigent comeback! Rabarber har et højt indhold af oxalsyre, citron- og æblesyre, men det er især oxalsyren, som er lidt af et problem. For det første er det smagen fra oxalsyren, der gør rabarber noget nær uspiselig i rå tilstand og derudover kan det give en allergisk reaktion hos nogle mennesker, give tænderne en underlig ru overflæde og slutteligt hæmmer det optaget af kalcium (ligesom spinat). Men helt ærlig - nu spiser vi jo som nævnt jo ikke rabarber i ton - så spis bare løs, for man skal virkelig spise rabarber både tit og ofte, før der kan være bivirkninger. Den grød og det marmelade man sætter til livs har aldrig skadet nogen (såvidt jeg ved).
Men hele problemtikken med at nå fra noget nær uspiselig rå stængel til lækker tærte el. marmelade, kan dybest set koges ned til en lille magisk ingrediens - sukker! Med sukker på rabarber ændrer billedet sig - og hvad før var hvinende surt bliver nu lækkert sødt, ligesom smagen fra rabarber trænger fint igennem. Foruden sukker har rabarber andre gode følgesvende, nemlig citronskræl, vanilie, ingefær, jordbør - og det er ikke for at drukne den i andre smagsindtryk, men tværtimod fremhæver disse ingredienser ofte rabarber-smagen, som vi ønsker den.
Ligesom ribs, stikkelsbær og andre sure-sager, egner rabarber sig også fortrindeligt til dyrekød, hvor det til tider lidt tørre kød, får et pep fra det sure.

Høst af rabarber sker i april og fremefter, alt efter hvilken sort du har anskaffet dig - og du kan høste lige indtil planten går i stok, hvor man så bør tage de sidste stængler, som nu begynder at blive træede, ligesom indholdet af oxalsyre begynder at stige herefter. Husk at man høster rabarber ved "at trække" dem - dvs. hive i en stængel, der herefter skal give slip ved basis.
Jeg har høstet både før og mens der var stok - og resultatet er godt, men mere skal man absolut heller ikke vente. Man kan vælge at fjerne stokken, som anbefales mange steder for at narre planten til at sætte flere blade - og på den måde forlænge høstsæsonen, men man kan også lade den gå i stok, som udmunder i en langt stok på over en meter med fine hvide til lyserøde blomster, som senere går i frø.
Hvis du beslutter dig for ikke at lade den gå i stok, skal stokken (med blomsterne) fjernes i det sekund du opdager den, jo hurtigere jo bedre).
Slutteligt, er det vigtigt at huske på at man altid bør lade nogle blade sidde tilbage pr. plante - dette for at planten kan fortsætte med sin fotosyntese og danne energi til næste sæson.

Familie: Polygonaceae
Slægt: Rheum
Oprindelse: Asien
Plante: Store blade (op til 40 cm. brede) med saftspændte, sukkulente rødder, som kan spises. Bladene må dog aldrig spises pga. deres høje indhold af oxalsyre.
Blomst: Blomstring fra maj og fremefter, sker på høje stokke der skydes fra center i planten. Stokken kan bliver op til 1,5 meter høj og har hvide eller lyserøde blomster
Type: Staude (Rhizom) fuldt hårdfør i Danmark.
Jordforhold: Veldrænet næringsrig jord, gerne tilsat rigeligt med gødning, møg mv. Tåler både skygge og sol - og er idet hele taget en plante man kan tugte uden at der sker det store.
Formering: Sker ved deling af rhizomet om efteråret, som ved andre stauder. Generelt frarådes formering fra frø, selvom det store antal frø lokker enhver havejer. Grunden til det frarådes er at man som oftest ikke får en plante der ligner moderplanten, men kan ende med et nærmest uspiseligt eksemplar der heller ikke har nogen god grokraft. Ønsker man alligevel at fortsætte med frø, kan man jo evt. lave sin egen lille selektering af de mange eksemplarer man opnår. Men bedst er det altså at dele rhizomet - og det gøres bedst på en plante der har ihvertlfald 3-4 år på bagen. Deling skal ske, så man har stængler på (skud) på hver af de knolde der bliver udskilt fra moderplanten.

Slutteligt er der jo den uendelig vigtige pointe at rabarber dækker over ihvertfald 40 sorter, som hver især har forskellig smag, tidspunkt for høst, størrelse mv. Mange danskere kender jo ihverfald vinrabarber, jordbærrabarber og dertil kan man anbefale gode sorter som f.eks. Victoria, Valentine mv. Mulighederne er uendelige og har man nogle gode tip om hvilken rabarber man især kan anbefale er man du meget velkommen til at skrive det i en kommentar til denne artikel, så andre rabarber-fans kan få gode ideer!

Hosta / Funkia

noreply@blogger.com (Stig) — Thu, 19 May 2011 20:17:00 +0000

Hosta ved foden af flagstangen i frisk maj-dragt,

Hostaen er idag allemandseje og det er da også mere for fuldstændighedens skyld at den medtages her, for langt de fleste med bare den mindste haveinteresse er allerede store hosta-kendere.

Hosta er en staude, der stammer fra Østen (Primært Japan, men også Kina m.fl.). Den er elsket for sine store blade, der kan have mange farver, former og mønstre - og i mindre grad for sine blomster, som dog også er kønne.

Hosta fås i et helt uoverskueligt udvalg af former og farver - og hvert år, kommer ny sorter til som følge af krydsning, så vigtigt er det man enten vælger en klassisk hostra hos planteskolen eller blot køber ind efter det man kan lide - for en samling af alle får man nok aldrig, medmindre man driver en mellemstor botanisk have.

Hosta trives godt i det danske klima - ligesom som så mange andre japanske stauder - og kan stå i langt de fleste haver jordforhold upåagtet. Dog foretrækker den en god muld og lidt skygge, men den klarer sig også under mindre fordelagtige forhold.

Hosta eller funkia - bør vælges i et staudebed der trænger til den "ro" som de store blade kan give, ligesom hos græsser (carex, miscanthus m.fl.) er det en plante der får en tæt og rolig vækst, som så kan opveje det noget flimrende billede, et staudebed kan antage, hvis man har sat for mange sommerblomster og langstilkede stauder (scabiose, solsikke etc.). Ønsker man et eksotisk look, kan hosta godt placeret sammen med en hørpalme, yucca filamentosa, carex m.fl. give "regnskovsagtigt indtryk" - som er særdeles spændende og f.eks. kan spædes op med rindende vand og måske en canne eller engletrompet ? Mulighederne er mange og hosta kan indgå og understøtte mange temaer, pga. sin alsidighed.

Familie : Asparagaceae
Slægt: Agave
Oprindelse: Øst-asien, primært Japan & Kina.
Plante: En alsidig familie der kan være alt fra 20 cm. høj til ca. 1 meter høj. Bladende kan være fra små uanselige blade (10X15 cm.) til store blade med en længde på godt over 40 cm. lange og 30 cm. brede. Farven på bladende kan svinge fra en dyb grøn, nærmest petroleumsblå farve til helt lyse blade. På mange sorter er der aftegninger, det kan være gule aftegninger i langs stilken i bladet og/eller i kanten, ligesom der kan være hvide aftegninger på bladende. Bladenes farve er dels genetisk bestemt, men påvirkes også af hvorvidt planten er placeret i sol eller skygge. Især de mørktfarvet blade, har godt af at stå i skygge, for at fremhæve dybden i farven.
Blomst: Planten skyder en langt blomststængel i August (20-80 cm.) som fra centrum af planten skyder op fra bladrosetten. Planten er en relativt uanselig blomst, med 6 kronblade i en blålig farve, som ikke er noget videre skue, ligesom den er duftløs.
Type: Staude - hårdfør
Jordforhold: God muld, ikke for våd, men ej heller for tør. Vil gerne stå i skygge eller flimrende skygge, men et godt resultat kan opnås næsten uanset, hvor stedmoderligt man behandler den. Husk at give gødning (alm.) i forårsmånederne.
Formering: Deling af rhizomerne i efteråret, som ved andre stauder. Frøformering kan ikke anbefales.

En sluttelig - og måske lidt nedslående note - i disse snegletider, er at hosta er ubetinget populær....som snegleføde og medmindre man dyrker økologisk, kan det være en særdeles god ide at sprede ferramol-snegledræber omkring sine hosta, alternativt være ude med "riven" eller andet våben, når tusmørket falder på.

Hosta, oplever som græsserne en renæssance i disse år, muligvis fordi man kan skabe spændende udtryk, som kan være alt fra det eksotiske til cottage-stil. En spændende plante, der bør være i enhver have.