![]() |
| Sensommer når det er smukkest. Tagetes sammen med vinterhvidkål, med pil i bagrunden og solens sene stråler. |
Derfor deler jeg gladeligt ud af mine frø - og sender dem til dig gratis ;-)
Der er kun een lille betingelse.... og det er at du meget gerne må melde dig som fast læser på min blog.. så kan jeg se hvor mange der læser min blog, ligesom du kommer på første række til nyheder, nye gratis frø mv.
Pr. 31.12.2011 lukker vi for bestillinger, da der ikke er flere frø tilbage. Tak for den overvældende interesse, de mange venlig mails mv. Bliv fan på Facebook at Haver & Planter - og få tip før alle andre når der er nye frø. Du findes os på www.facebook.com/haverogplanter
FRØLISTEN EFTERÅR 2011 - SOMMER 2012 (Gyldig 01. sep. 2011 til 1.juni 2012)
| Solsikke - red rubin. |
Akeleje, blå
Den klassiske blå akeleje.
Brocoli
Brocoli - specielt velegnet til det danske klima,
Cosmos, hvid.
Vidunderlig hvid sommerblomst, der blomstrer fra juli indtil frost. Ligeså nem at forspire som tagetes og morgenfrue!
Dahlia, rød/bordeaux
Arabian dahlia fra frø - let at spire.
Fingerbøl
Klassisk dansk fingerbøl i flere bløde nuancer, fra lyserød til hvid. 2-årig.
Græskar, alm.
Ingen have uden et spiseligt græskar til efterårets tærter eller som pynt til Halloween. Græskar er en flot plante, der med store gule blomster (som vi kender det fra squash) spreder sig hurtigt i sensommerens have - og derved ikke gør den store skade, da meget er afblomstret.
Helipterum
Beskrivelse kommer snart (vinter 2011)
Hovedsalat
Nem salat - ikke så bitter som f.eks. Iceberg og mindre karakteristisk end rucola.
Icebergsalat
Introduktion til denne sort er unødvendig - dog er den mere bitter end butikkernes variant, muligvis pga. den mindre intensive dyrkning.
Iris, hvid
Et tålmodighedsprojekt, da de ikke blomstrer de første par år, men når først planten er godt etableret - har man en uovertruffen flot blomst, der år efter år i det tidlige forår spreder glæde og imponerer naboer.
Indisk mynthe - Isop
40-50 cm. høj staude/krydderurt, der både kan stå ved siden af timian, rosmarin, lavendel mv. Men også kan bruges som prydplante med sine lange spir af lilla blomster. Tåler fuld sol og tåler også en del vind.
Kinakål
Velegnet som efterafgrøde, idet den gror bedst efter højsommeren.
Knoldselleri
Ikke nem at dyrke - og glem alt om en størrelse der kan matche supermarkedernes ditto - men intet mindre en super velsmagende og hele besværet værd.
Levkøj, Mix
Klassisk dansk sommerblomst, der leder tankerne hen på højsommer - altid et hit!
Lupin, Rød
Rød lupin er ikke det mest almindelig - og derfor er glæden det større når den kommer med sine hele usædvanligt postkasserøde farve. (2-årig)
Lupiner
Ingen have uden store flotte blå lupiner. Planten er som fingerbøl og stokrose - en toårig plante, hvorfor første år således kun giver det flotte stjerneformede kronblade, mens næste år giver de flotte søjler i blå
Majs
Majs dyrkes i stor til i England & USA, ligesom græskar - og også ligesom græskar egner den sig fortrindeligt til dansk friland - og så er det jo noget mere spændende at dyrke end rødbeder ;-)
Mammelukærme
Staudeagtig busk, med de kønneste små lilla blomster - er hårdfør og klarer det meste.
Morgenfrue
Morgenfrue må være havens gladeste blomst. Det springer velvilligt ud hvert år, med sine fine spiselige blomster i alskens glade farver - og er idet hele taget det mest fordringsløse og nemme at have med at gøre - ideel for børnenes have.
Myrtle
Denne bibelske plante kan dyrkes året rundt i vindueskarmen og komme ud når vejret tillader - et eksotisk indslag der vil vække interesse hos naboerne!
Pastinak
Velsmagende rodfrugt der er helt uundværlig for dem som kan lide god solid dansk mad!
Porrer
Introduktion er unødvendig, er ikke helt nem, men lykkedes som regel og står klar når meget andet er slut.
Purløg
Purløg kan anvendes til det hele - som mad el. blomst - fantastisk uundværlig og byder altid foråret velkommen.
Purpursolhat, mixed farve
Purpursolhat i forskellige farver vækker glæde hos alle og er uomtvisteligt en af de flotteste stauder man kan dyrke.
Purpursolhat, rød
Ses ikke ofte, men en dejlig dyb rød purpursolhat.
Rabarber
Gammel dansk stor rabarber. Som altid med frø fra rabarber, kan resultatet være svingende, men bare rolig der er masser af frø - så der er råd til flere forsøg.
Radiser
Store stærke danske radiser, der er klar til bordet på 3-4 uger!
Riddersporer, Blå
Staudernes konge - skal enhver staudehave have. Knejsende blå spir i den klareste blå man kan forestille sig. Kan være lidt svær, men er umagen værd.
Rosenkål
Rosenkål deler vandende - mange hader den af et godt hjerte. Er man til rosenkål, kan man glæde sig over at rosenkål er nemmere at dyrke end andre kålsorter.
Rødbede
Lækre store saftige rødbeder, der gør sig godt i salater, til sylt eller måske stegt i ovnen sammen med andre rodfrugter. Rødbede har aldrig været mere hipt - og så er det noget af det nemmeste at dyrke. Rødbedens blade kan spises som salat!
Raketblomst
En klassiker her på haver og planter - og selvom den absolut ikke er nem at få til at gro, er der altid godt bud efter frøene, hvorfor den også er med her.
Solsikke - Red Rubin
40-50 cm. høj solsikke med fine mørkerøde kronblade. Har flere blomster pr. plante og blomstringen var længe. Fra frø til plante - går der ca. 2 måneder (som ved alle solsikker). Tåler fuld sol og kan godt modstå en del vind.
Scabiose, Hvid
En elsket staude i mange haver, med sine store elegante hvide blomster og det flotte knejsende løv.
Solsikke - hvid - Italien White
En lav sort der ikke bliver mere end ca. 1. meter, men til gengæld kvitterer med en masse små hvide solsikker, der blomstrer meget længe - ligesom løbende plukning af blomster, fremmer blomstervæksten.
| Tallerkensmækker |
Ikke at forveksle med purpursolhat. Disse store prægtige stauder med der gule blomster, spreder glæde i et ethvert sensommer/efterårsstaudebed.
Bliver let 2 meter høj.
Spidskål
Til dem der bare kan det med at dyrke kål... til nybegyndere anbefales rosenkål.
Stokrose, hvid
Dobbeltblomstrende stokroser. Er uendeligt flotte med deres tunge blomster, der leder tankerne hen på pæon. Virkelig speciel.
Stokrose, forsk. farver
Stokroser købt i lille dansk landsby og nu formeret fra egen avl. Med andre ord er det de helt "ægte" stokroser, som vi kender dem stående langs de små bindingsværkshuse - ren idyl.
Studenternellikker
Springer ud sammen med studenterne, i de fineste farver (mørkerød/bordeaux / hvid) - bladene har en tekstur, der leder tankerne hen på velour - særdeles flotte.
Susanne med det sorte øje
En klassiker! Denne sommerblomst, klatrer lystigt op af alting og har de mest tilforladelige orange enkle blomster. Bliver helt speciel stor, hvis den plantes i drivhus, her vil den hurtigt slynge sig ind i agurk og tomat og gøre drivhuset til en fest af farve.
Tallerkensmækkere, hvid
Intet er nemmere end tallerkensmækkere og de fine spiselige blomster, er elsket over hele europa. Disse tallerkensmækkere er alle en lys lime, tenderende til det hvide.
Tallerkensmækker, rød
Dybrøde/rosa tallerkensmækkere, der er helt specielle. Er man træt af de samme kulørte farver, kan man prøve denne og sætte naboens almindelige tallerkensmækkere skak.
Tagetes - pom-pom
Store kvastede tagetes i orange og lime. Er noget kønnere end deres mindre artfæller og lugten også marginalt bedre ;-) Men under alle omstændigheder er intet så let at forspire som tagetes - og farverne er kønne i efteråret, ligesom tagetes har en jordforbedrende effekt og skulle skræmme skadedyr væk!
Tobaksblomst, hvid
Ubestridt succes! Denne ultimativt flotte og ekstremt velduftende sommerblomst er noget af det mest elegante man kan dyrke. Dufter fortryllende og er i og med det er ægte tobak - også giftig. Især velegnet til drivhuset, men trives midt på sommeren fint på friland.
Dyrk dit eget Gingko Biloba træ - og hav en ægte asiatisk legende stående i din have. Bliver et stort og smukt træ. Noget andet end at plante morgenfruer og tagetes.
Valmuer, forsk. farver
I dette mix er der alt fra storblomstrende pom-pom valmuer, til lilla fyldige blomster - og ikke mindst den helt almindelige røde markvalmue. Spændende mix og let at så.
Ært
Har man børn, skal man også planter ærter - basta!
Sådan gør du:
| Åkander i juni, gør klar til overdådig blomstring |
Send mig en mail på stig@haverogplanter.com og skriv i mailen hvilke frø du vil have og hvor de skal sendes til. Herefter sendes de gratis og inkl. porto - men så er det altså også op til dig om det lykkedes, for ting der er gratis er der ingen garanti på ;-) Ønsker du at få fortrinsret til nye frø - annonceres de først på www.facebook.com/haverogplanter
Rigtig god fornøjelse & tak fordi du læser min blog!
