Frederiksberg Have
Rester af barok
Frederik d. IV var en berejst og arkitekturbegejstret konge, der under sine rejser til Frankrig og Italien, blev stærkt inspireret af barokhaverne som på den tid var fremherskende i Sydeuropa. Således påbegyndte han i 1697 sin store omlægning af Frederiksberg Have. Hvor selve slottet tidligere havde været et mere afdæmpet byggeri kaldet Prinsens Gård, blev det nu ombygget til at ligne en italiensk villa (som vi kender det idag) og haven blev omlagt til et barokts haveanlæg. Barokhaven kender de fleste nok fra storslåede anlæg såsom Versaille slottets og det er da også en stilart, som idag er velyndet - muligvis fordi den indeholder en modernistisk tanke i sig om "kontrol" og "rene linier". Akserne er symmetriske med et hovedpunkt (slottet el. villaen), som symboliserer fyrsten som centrum i verden. Der arbejdes med træer og buske, som let lader sig trimme og kan understøtte de rene linier. Hvor vi idag kun har allétræerne tilbage (ses på fotoet), var der tidl. bosquetter i symmetri omkring et springvand (fontæne) efter fransk/italiens forbillede. Dette strakte sig igennem den have vi kender idag. På selve slottet blev der opført et orangeri, som tillod kongen at opbevare planter fra mildere himmelstrøg under den danske vinter, hvorefter de i store krukker kunne stilles ud til skue om sommeren. Så selvom Frederiksberg Have idag ikke er en specielt velbevaret barokhave, kan man fornemme storheden i projektet alene ved "villaen", allétræerne og de store linie. Der findes mange andre barok-anlæg i Danmark, som er meget mere velbevaret.
Romantik i fuldt flor..
Et andet element der til gengæld er særdeles godt bevaret i Frederiksberg Have nemlig den romantiske have. I 1800'er tallet kom en ny en havestil til Danmark - nemlig den romantiske stil. Den romantiske havestil kan kendetegnes ved at der lægges vægt på dramatisk skiftende omgivelser og masser af "underholdning" undervejs. Dette er en have, hvor man hele tiden skal forundres og benoves over havens elementer og det skal helst være så eventyrligt og romantisk som muligt. I Frederiksberg Have er dette udført til fulde. I Frederiksberg Have er der lagt vægt på den kunstige kanal, som bærende linie. Den slynger og bugter sig igennem haven og rundt om små "mystiske" og indbydende øer. Dertil kommer et andet element i haven - nemlig de geografiske illusioner. I 1800 tallet var det allerhøjeste mode for fyrster og kongelige i Europa at hjemtage udenlandske objekter, det være sig krydderier, eksotiske dyr, eksotiske planter mv. Det var en måde at vise magt og internationalt udsyn. Ligeså galdt det for havekunsten og arkitekturen, hvor man gerne opførte bygninger og haver i udenlandske og eksotiske stilarter. I Frederiksberg Have valgte kongen således at lade opføre små plateauer med udenlandske indslag - det kinesiske lysthus illuderede kinesiske tesalon, mens et vandfald på Kildeøen henfører en til alperne.Ved siden af elefantanlægget (Zoo) troner Apistemplet i græsk antik stil og sidst men ikke mindst Schweizerhuset der som navnet indikerer skal forestille et hyggeligt alpebondehus.
Nu vil man så sikkert, som haveinteresseret spørge sig selv, hvorledes hhv. barok og romantiscismen har påvirket almindelig dansk havekunst og det er let at svare på. Idag bruger mange stadig buksbom og taks i symmetriske former til f.eks. at indhegne et staudebed eller en køkkenhave. Ligeledes er det også god skik at have to taks el. buksbom placeret ved et indgangsparti på en pæn villa, altsammen reminiscenser at en barok stilart. Det romantiske møder vi også i det små. Det kan være en granitfigur i asiatisk tilsnit, et japansk haveanlæg i parcelhuskvarteret eller en lille pavilion placeret i et rosenbed, med franske lavendler - hvor vi i barokhaven stjæler tanken om orden, appelerer den romantiske stilart idag til en måde at lade sin have være et lille paradis, hvor man kan drømme om fransk bondeidyl eller et stenbed, hvor vi på et øjeblik er i alpernes jomfruelige natur. Små havegange, rislende bække - altsammen inspiration fra 1800 tallets kongstanke om det store i det små hjemtaget fra udlandet.
